202 / 450
R e f o r m a t i o n s a a r h u n d r e d e t
177
eller Slotsfogeden; i det hele taget maatte ingen drive om i »hver Vinkel«, men
skulde »pakke sig«, naar han havde forrettet sit Ærinde, Liggerne og Skytterne i
Vagten blev truet med Taarn og Fængsel, hvis de for
sømte deres Pligt, Slotsholmen var paa dette Tids
punkt langt mindre end nu ; mod Syd gik Vandet nær
op til den nuværende Tøjhusgade. Udenfor Slots
graven laa kun det gamle Taarn (Toldboden) og paa
Sydsiden Kongens og Dronningens Stalde; i 1550 be
sluttede Kongen at bygge et Tøjhus her.
Trods de smaa Forhold i København rummede
Staden dog ikke faa anselige Grundmursbygninger,
navnlig Adelsgaarde, hvoraf der i 1550erne var 130.
I Kristian IITs Tid hjemsøgtes Hovedstaden gen
tagne Gange af Epidemier, dengang i Reglen benævnt
med Fællesnavnet Pest. De største og mest skæbne
svangre var dem i Aarene 1546 og 1553* Vinteren
1545—46 havde været usædvanlig streng, og Følgen
blev en Dyrtid, som man ikke længe havde oplevet
det, i April 1546 var Stadens Tilstand sørgelig; Kor
net var ved at slippe op; Kongen hjalp med sit eget
Kornforraad og traf Foranstaltninger mod, at der
blev hamstret. Da udbrød tilmed den ødelæggende
Pest, som af Lægen og Medicinalhistorikeren Fr. Vilh.
Mansa anses for at have været en ondartet Feber med
Tilfælde af Kolera og Dysenteri. Den hærgede (i Følge
et Brev fra Peder Palladius) i et Aar og tre Maaneder,
»og er en mægtig Hob borte baade af Almuesfolk,
unge Folk, Peblinge og Børn,« saa at det mærkedes
baade i Kirken, i Skolen og paa Gaderne. Dødelig
heden maa have været stor, for de indenbys Kirke-
gaarde kunde ikke slaa til, og man maatte anlægge en
ny Kirkegaard uden for Nørreport, omtrent omkring
den nuværende Linnésgade.
1
1553 blev Staden atter hærget af Pest; den varede
et halvt Aars Tid og krævede ogsaa mange Ofre; Peder
Processionssværd med Christian 4-s Monogram. Nationalmuseet.
Vor gamle Hovedstad.