199 / 450
i 74
Vo r g aml e H o v e d s t a d
undslaa sig for dem; derimod var det tilladt at købe sig fri. Kæmneren, som ind
til 1581 var Medlem af Magistraten, førte Regnskab over Stadens Indtægter og
Udgifter og maatte ofte staa i Forskud for de sidstnævnte. Rodemestrene, hvoraf
der var to for hvert Rodemaal eller Kvarter (ialt 16), dannede et eget Lav under
en Oldermand og skulde opkræve Skatter, have et Slags Polititilsyn med Udlæn
dinge, saavel som med Byens Gader og Brønde. Af saadanne borgerlige Ombud
var der mange: Tingmænd eller Stokkemænd, der dannede et eget Lav, og som
skulde være til Stede paa Bytinget som Vidner; Synsmænd; Vurderingsmænd;
Tavlemænd, der bar Tavlerne rundt i Kirken; Kirkeværger; Fattigforstandere
m. fl.
Ved Siden af den almindelige Pligt til at værne Landet havde Københavns Bor
gere den særlige: at forsvare deres egen By ved at indtræde i Borgervæbningen,
eller »den store Vagt«. Hertil var enhver Borger forpligtet, naar han var »værag-
tig«, d. v. s. i Stand til at bære Vaaben. Af et Mønstringsregister fra 1588 ses det,
at Københavns Væbning talte 1641 Mand i otte Afdelinger (efter Kvarterer),
der var samlede to og to i en Fane eller Fænnike (ialt 4). I Spidsen for Borgervæb
ningen stod en Høvedsmand, Stadshauptmanden. Udrustningen var højst uens
artet; der nævnes Hageskytter med Rør (Bøsser), Harnisker, Federspyd (korte
Spyd), Slagsværd, Hellebarder og Degener (Kaarder); Borgerne maatte selv
holde sig med Vaaben. Væbningen holdt hverken Øvelser eller Eksercits; først i
Kristian IITs sidste Aar blev de aarlige Mønstringer paabudt. Ved højtidelige
Lejligheder: Kroninger, Fyrstebryllupper, Fyrstebegravelser og lign., traadte
Borgerne under Vaaben og paraderede i de Gader, gennem hvilke der gik Pro
cessioner.
I den første Tid efter Reformationen laa det politiske Tyngdepunkt i Byen
hos Lavsoldermændene, d. v. s. hos Haandværkerne, men omkring 1542 skyder
Handelsstanden Haandværkerne til Side og danner et Byaristokrati, som er ab
solut dominerende i alle offentlige Anliggender; København er ved at udvikle
sig til Handelsstad.
Der blev i Kristian IITs Tid gjort adskilligt for at fremme Skibsfart og
Handel. Da Adgangen til Havnen var vanskelig, var der udlagt Søtønder i
Øresund, navnlig paa Refshalen, og paa Dragør fandtes et Fyr. Selve Havnen,
som kun bestod af de dengang temmelig brede Kanaler om Slottet og af det
gamle Dyb mellem Bremerholm og Egnen om Nikolaj Kirke, blev efterhaan-
den ved Udfyldning for lille; derfor skænkede Kongen i 1556 Byen den saa-
kaldte Grønnegaards Havn paa Amager til Vinterleje for Borgernes Skibe; det