![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0204.jpg)
R e f o r ma t i o n s a a r hund r e d e t
179
Maaltid var beredt paa Slottet, og især beundrede man de mærkelige Skueretter,
hvoraf nogle forestillede Træer og Urter, andre Fugle og vilde Dyr* Af Vine
gjorde man sig især til Gode med »Klaret, Malversi, Lutendrank og Romani«,
medens man blev forlystet med »Citar, Tromme, Harpe, Gige, Symfoni, Basun,
Sinke, Positiv, Skalmeje, Trompet og Krumhorn,« foruden at der blev sunget og
danset* Ogsaa nede i Byen gik det lystigt til; de fremmede Fyrster og Adelsmænd
havde stort Følge, der var indkvarteret rundt om hos Bor
gerne, hvor Kongen lod dem beværte baade med kostelige
Retter og Drikkevarer; derfor hørte man Lystighed i alle Ga
der, og selv de fattige »Stavkarle« (Tiggere) blev kaldt ind i
Husene og rigelig beværtet*
Den 22* August stimlede Borgerne sammen paa Amagertorv
for at se paa Dystridt, og den 24* foregik Turneringen paa
Gammeltorv, Festlighedernes Kulmination* Torvets Brolæg
ning var i Forvejen opbrudt, 930 Læs Sten kørt bort og 817
Læs Sand spredt over Torvet i Stedet*
En af Frederik ITs første Regeringshandlinger efter Festen
tt, f
.
°
°
Frederik II's kronede
var at tage København i sin Beskærmelse og at stadfæste dens
latinske Monogram.
Privilegier; desuden tillod han, at Byens Orlogsskib i Freds
tider blev benyttet til Koffardifart* Snart blev der imidlertid Brug for Skibet til
dets egentlige Bestemmelse* Efter den mærkelige Begivenhed med Fornærmelsen
mod det svenske Gesandtskab udbrød hurtigt den nordiske Syvaarskrig, hvor
Danmark-Norge førte en kostbar Krig med Sverige 1563—70*
Med Krigen fulgte Pesten, vistnok Blodgang og Tyfus; den varede næsten
lige saa længe som Krigen; men i København rasede den især i 1564 og 1568, og
Byen var fuld af syge Borgere, medens de angrebne Baadsmænd og Bøsseskytter
synes at være stuvet sammen paa Bremerholm* Naturligvis ledsagedes denne
Epidemi som altid af »vidunderlige Jærtegn«* Universitetet blev lukket og mange
søgte at redde sig ved Flugt* Dødeligheden var stor, alene i 1564 begravedes der
7—800 Lig i Frue Sogn, 10—11 Gange det normale Antal; en enkelt Nat (i*
September) døde 60 Personer; fra Høsten 1564 til Fasten 1565 døde der 1800
Mennesker »foruden dem paa Bremerholm, som ingen optegnede*« Et Brev fra
Kongen i Oktober 1564 oplyser, at Møntmesteren og hans Svende i København
alle var døde, saaledes at de handlende kom i største Forlegenhed for Smaamønt.
Lignende Beretninger haves fra Pesten i 1568*
En Begivenhed, der under Krigen har sat Sindene i Bevægelse i København,