206 / 450
R e f o r ma t i on s a a r hund r e d e t
181
førtes noget senere en Kommunitetsbygning til dette Brug; det var en Bindings
værksbygning paa Universitetets Grund ud mod Nørregade*
Peder Oxe's Eftermand som Statholder blev Rentemesteren Kristoffer Valken
dorf, der bestandig nævnes som en af Stadens Velgørere* Den i* December 1579
fik Københavns Borgmestre, Raad, Byfoged og menige Borgere Befaling af Kon
gen til at være Valkendorf »hørige og lydige, ligesom vi selv dér personlig til
Stede var«; Valkendorf var da 54 Aar.
I 1580 opstod der Strid mellem Borgerskabet og Magistraten; ved dens Bi
læggelse indlagde Valkendorf sig stor Fortjeneste* Det var tilfældigt blevet op
lyst, at Magistraten ikke betalte Kongeskat, og efter en Undersøgelse rejste Bor
gerskabet, der længe havde været misfornøjet, Anklage mod sin Øvrighed for
en lang Række Forhold: Magistratens Ligning af Byskatten var uretfærdig, bl* a*
maatte fattige, der ikke ejede Kvæg, alligevel betale Afgift til Kongen af Byens
»Græsbed«, mens de rige slap fri; man vilde have Besked om Byens Indtægter,
for Magistraten havde flere Indtægter, end der tilkom den; den vilde ikke bidrage
til Broer og Veje, ikke deltage i Vagten eller Indkvarteringsbyrden; den solgte
Byens Huse og Grunde, uden at Borgerne vidste, hvor Pengene blev af; en Borg
mester havde laant Penge af Stadens Kasse uden at betale dem tilbage; Køb
mand Markus Hess havde solgt et af Byens Skibe i Udlandet og selv beholdt
Pengene; ingen anede, hvem der nød godt af 2000 Daler, som Kongen havde
eftergivet Byen o* s. v*
Magistraten søgte at afværge Stormen ved Imødekommenhed angaaende Skat
terne og ved at dokumentere sine Rettigheder, men først da Valkendorf greb ind,
lykkedes det langt om længe at faa et Forlig i Stand i Januar 1581; det blev i April
udformet som en Forordning, kendt under Navnet: Frederik IFs Stadsret* For
at undgaa lignende Stridigheder i Fremtiden lod Valkendorf udarbejde en Jorde-
bog over Stadens, Kirkernes, Frue Skoles, Helligaandshospitalet, Præsternes og
de fattiges Ejendomme og lod tillige tage en Afskrift af Byens Privilegier* Disse
to kostbare Pergamenthaandskrifter, som eksisterer den Dag i Dag* Hvad Valken
dorf har gjort for København i Aarene 1581-84, vil blive omtalt andet Steds.
Der fandtes i Byen et betydeligt Antal Gæstgivergaarde; de mest ansete i
Frederik IFs Tid var det lybske Herberg (nu Amagertorv Nr* 14) og Oxekop-
pen (nu Østergade Nr* 56). Her tog Adelen og de fremmede Købmænd ind, naar
de gæstede København. Nu begyndte iøvrigt ogsaa de indfødte Købmænd at
gøre sig gældende* Den betydeligste københavnske Handelsmand i Frederik II s
Tid var Markus Hess, der ved en alsidig Virksomhed erhvervede sig en Formue