201 / 450
Vo r g aml e H o v e d s t a d
fængsel, eller som det kaldtes »Svæltekælderen«, der forresten var »et bekvemt
Værelse med Skorsten«, men Levemaaden var tarvelig, for Kreditor skulde kun
betale en Hvid om Dagen til Debitors Underhold» Det er denne Institution, der
bestod til 1873* Foruden Svæltekælderen og Raadstuekælderen (»Byens Hægte«)
havde Staden iøvrigt endnu en Arrest, Prisonet i det gamle Graabrødrekloster
(nu Graabrødretorv Nr» 11), forbeholdt de groveste Forbrydere»
Næst efter Handelsstanden var Haandværkerne (eller »Embedsmandene«) dem,
der bidrog mest til Byens Udvikling» Deres Indflydelse var heller ikke helt ringe;
Lavene vedblev gennem Oldermændene at deltage i offentlige Anhggen er^og
repræsentere den menige Almue» I Kristian IIF s første Tid kendes ialt
1 6
Kø
benhavnske Lav, hvoraf de 11 var egentlige Haandværkslav; heraf var Guld
smedenes det fornemste» Reformationen maatte bevirke en gennemgribende Æn
dring i Lavsskraaernes Aand og Bogstav, idet deres religiøse Betydning forsvandt
oo
med dem Helgendyrkelsen, Processionerne, Vokslysene» Lavstvangen ved
blev dog at bestaa; Traktementer, Afgifter, Krav om ægte Fødsel, Giftermaal
indenfor Lavet, Bestræbelser for at bevare Haandværket indenfor enkelte Fa
milier* — — —
Det vigtigste Byggeforetagende i Staden i Kristian I I I s Tid var Ombygnin
gerne paa Slottet i hans sidste Aar. Slottet øvede en stor Tiltrækning paa Køben
havnerne, saa meget mere som Adgangen var let for alle uden Persons Anseelse.
Man gjorde sig under alle Slags Paaskud Ærinde ind paa Slottet; Vagten i Por
ten var medgørlig og gjorde ingen Vanskeligheder. Supplikanter indfandt sig
med Bønskrifter; Borgere kom op for at købe Mask og Klid, Piger for at hente
Vand, Bude for at bringe eller hente Varer, og ved Maaltiderne søgte Folk til
Slottet i Haab om en Bid Mad. I 1578 gjorde Frederik I I dog Ende paa alt dette
Overhæng; han havde selv set, »hvorledes det gaar fast uskikkeligt til her paa
Slottet, at allehaande løst Folk opløbe, og ingen Besked tages af dennem udi Porten,
som andensteds sædvanlig er paa Kongelig Majestæts Huse«. Naar Kongen var
fraværende, skulde for Fremtiden Lensmandens eller Slotsfogedens Tilladelse
indhentes, naar man vilde have Adgang til Slottet; var Kongen derimod hjemme,
fik Adelspersoner, Hoftjenere og disses Folk, der havde Ærinde paa Slottet, uhin
dret Adgang; derimod maatte ingen »gemene Folk, Borgere eller andre« slippe
ind, naar de ikke var blevet tilkaldt. Supplikanter skulde beskedent blive staaende
uden for Porten og vente; ingen Kvindfolk maatte hente Vand i Slotsgaarden, og
Overskudet af Klid og Mask skulde føres ned i Byen og sælges dér. Under Maal
tiderne paa Slottet skulde Porten aflaases, og Nøglen afleveres til Lensmanden