207 / 450
Vo r g aml e H o v e d s t a d
indtil omkring 1580, da han begyndte at blive forfulgt af Uheld og efterhaanden
fik Gæld, som han ikke kunde betale. Hans store Gaard laa i Kompagnistræde;
men i sin Velmagtstid ejede han iøvrigt en stor Mængde andre Grundejendomme
indenfor Voldene; udenfor Østerport havde han en Have og udenfor Vesterport
en anden Have, hvor han indrettede Fiskeparker, paa en Strækning mellem
Gamle Kongevej og nuværende Vesterbrogade; det er nu Vesterbrogade Nr.
30—74. Rester af disse Fiskeparker blev tydeligt iagttaget, da man gravede Grun
den til St. Knuds Skole i Stenosgade.
_
Industrielle Foretagender kendes i denne Tid kun i ringe Grad. Frederik II
havde i 1560 indrettet Danmarks første Farveri med tilhørende Valkemølle paa
en Del af nuværende Vartovs Grund. Kommunen ejede et Teglværk, der op
rindelig laa Vest for det nuværende Teglgaardsstræde op til Jarmers Taarn, men
som blev flyttet uden for Byen til det Sted, hvor Kristian IV senere rejste Ny
boder. Staden ejede desuden 7 Reberbaner, som den lejede ud ; de laa mellem
Gamle Kongevej og Stranden, Syd for det nuværende Vesterbros Torv. En
kongelig Reberbane til Flaadens Brug fandtes paa Bremerholm; det var et
100 Alen langt Hus paa tre Etager, med gotiske Gavle, og det brugtes tillige
til Sejlhus. Paa Bremerholm fandtes ogsaa den Ankersmedie og Mønt, der var
opført 1563, og som senere blev til Holmens Kirke. Udenfor Østerport, 1 den
yderste Ende af nuværende Store Kongensgade, havde Kongen et Svovlhus, vor
det islandske Svovl rensedes, og ligeledes uden for Staden laa hans Poler- eller
Harniskmølle. Ved Hvidøre laa Papirmøllen og Stampemøllen (til Skmdbered-
ning), og naar dertil nævnes Gjæthuset og Mønten, er vist alt, hvad der paa
Frederik II's Tid var af Industri i og ved København, blevet berørt.
Ulemperne ved Lavsvæsenet synes at være traadt stærkt frem 1Aarhundredets
Slutning; Kongen søgte paa forskellig Vis at modarbejde Lavenes Overgre .
Men iøvrigt havde de indfødte københavnske Haandværkere sikkert Grund til
Klage, for netop under Frederik I I indvandrede der til Staden en Mængde uden
landske, især tyske og nederlandske Haandværkere, som betød en ukærkommen
Konkurrence*-----------
Fra Frederik II's Tid har vi to Prospekter af København; de findes i Braumus:
Theatrum urbium og angives dér at være fra 1587, men er vistnok ældre. Det
ene viser København fra Landsiden og er her gengivet Side 143 med de nødven
dige Forklaringer; det andet, som ses her, viser Byen fra Søsiden; man bemærker
her en Færgebro, som vistnok maa være den Amagerbro, under hvilken Kongen