205 / 450
i8o
Vo r g aml e H o v e d s t a d
var det Mørke, der pludselig indtraadte i Nikolaj Kirke midt under Gudstjene
sten en Søndag i 1567. Herom fortæller J. L. Wolff: »Det haver sig tildraget, at
udi St. Nikolaj Kirke er en gammel Kvinde fremkommen, som efter foregaaende
Trolovelse vilde lade sig vie ved sin syvende Mand, hvilket der det rygtedes, da
holdt alle Folk udi København det meget for vidunderligt, hvorfor at mange
kom til Kirken om Morgenen til Froprædiken at ville se derpaa. Og der Vielsen
for Kordøren efter Prædikenen skulde angaa, da trængte alt Folk sig til at ville se
den unge Mand og den meget gamle udlevede Kvinde, hvilket gav en meget stor
Bulder, Opløb og Trængsel, at Præsten næppelig kunde have Fred og Ro til at vie
dem sammen.« Den ene rev og flaaede i den anden for at komme til at se; men
»der den gamle Kvinde det saa, blev hun vred og sagde, saa de, der omkring var,
det hørte: »Jeg skal faa Eder idag otte Dage andet at tage Vare end mig.« En Part,
som det hørte, gav sig ingen længer Tanke derom; men andre lagde disse Ord
paa Hjerte. Men se, hvad der skete, og ligesom hun truede og sagde, saa gik det
og. Søndagen derefter da gjorde hun det saa ved Trolddoms Kunst til Højmesse,
at der blev et stort Mørke og Oprør udi Kirken, at ingen kunde mærke, hvortra
det kom. Derved alle forskrækkedes, og den ene sig imod den anden vilde forsvare;
somme søgte udi saa stor Mangfoldighed til Dørene at undkomme, saa Kapper
og Kaaber ginge udi Løbet, en Part derudover blev knuget, traadt og trængt, at
de langsommelig Tid det ikke forvinde kunde, og mange gave sig ud af Vinduerne.
Der Almuen kom sig noget igen, erindrede de dennem, hvad Ord de tilforn havde
hørt af hende, der hun forgangen Søndag var Brud, hvilke Ord de gav Øvrigheden
her udi Staden til Kende, hvorefter blev befalet at tage hende og hensætte hende.
Da efter hendes egen Bekendelse om dette og andet mere ondt, som hun udrettet
havde, blev hun med andre flere, som hun udlagde, her for København brændt.«
Endelig i 1570 afsluttedes Krigen med Sverige, og under den paafølgende
Herredag i April 1571 blev Freden udraabt i Københavns Gader, idet den konge
lige Herold Johan Baptist i Embedsdragt og med Sølvspir red rundt, ledsaget a
en Trompeter og to Trommeslagere, og meddelte Folket, at der nu var Fred rne
Sverige, og at Svenskerne nu skulde behandles som Venner. Aaret efter var Byen
atter Skueplads for store Festligheder, idet Kongen den 20. og
2 1 .
Juh fejrede sit
Bryllup og sin unge Dronnings Kroning, og ogsaa ved Kristian IV s Daab i
577
gik Festlighederne Slag i Slag«
Rigshovmesteren Peder Oxe var Københavns Statholder 1 en Aarrække, rim -
ligvis fra 1567 til hans Død i
1575
- I hans Tid indviedes 1569 Kommunitetet,
hvorved 100 fattige Studenter for Fremtiden skulde have fri Kost, og er op