194 / 450
R e f o r ma t i on s aa r hund r e d e t
St. Klemens og Graabrødre Kirke ubenyttet hen og forfaldt, indtil de i Slutnin
gen af Kristian IITs Tid blev nedbrudt; Grundene tilfaldt Magistraten, og Ste
nene blev brugt til en Reparation af Frue Kirke. St. Peders Kirke tilfaldt Kon
gen, der indrettede den til Gjæthus, d. v. s. Kanon- og Klokkestøberi; 1586
skænkede Frederik II Kirken til den tyske Menighed. St. Gertrud var allerede
inden Reformationen kommet i privat Eje, var blevet Adelsgaard og ses endnu
paa Billeder fra Kristian IV's Tid. St. Klara blev staaende endnu i hundrede Aar
og benyttedes af Kristian I I I til Mønt, senere til Gjæthus og brugtes endelig
en kort Tid som Kirke for den tyske Menighed. I Helligaandshuset boede endnu
en Del Aar nogle katolske Brødre, men Kristian III bestemte, at det tillige skulde
være Vajsenhus.
I den katolske Tid havde man trods al Godgørenhed ikke kendt til et ordnet
Fattigvæsen; de urolige Tider havde imidlertid bragt mange til Tiggerstaven,
saa Tiggeriet blev en ren Plage. I
1537
skabte man saa et nyt Begreb, de privi
legerede Tiggere, Folk, der var født i Staden, og som paa Grund af Sygdom,
Alderdom eller anden Ulykke ikke kunde arbejde til Livets Ophold. Disse lov
lige Betlere fik, for at man kunde kende dem, et særligt Tegn, Byens Tegn, til
at hænge uden paa deres Klæder; to af dem blev »Stodderfogder«, d. v. s. fik til
Hverv at melde til Øvrigheden dem, der uden Tilladelse tiggede i Byen. Frede
rik II beklager sig i 1576 over, at mange ulovlige Betlere »idelig og altid paa Ga
derne omløber at trygle« og »i Hobetal efterfølger, naar nogen god Mand frem-
gaar paa Gaden, med uafladeligt Trygleri og Betleri, saa man ikke kan blive dem
kvit.«
En egen Klasse fattige var de Husarme, Borgere, der ved Tidernes Ugunst
var kommet i Armod uden dog at blive Tiggere. Over for dem viste Godgøren
heden sig i det smukkeste Lys, og Gaverne bestod mest af Gaarde og
er
enten udlejedes billigt til dem (Lejeboder) eller indrettedes til Fribolig (Sjæle
boder). I 1549 ordnedes Tilsynet med dem, idet der blev indsat 12 Forstan ere
for dem. Alligevel var Hjælpen ganske utilstrækkelig, og efter en streng inter
i 1574 blev der af Kongen og nogle Adelsmænd fastsat en Kapital paa 10.000
Daler, hvoraf Renten (5 pCt.) skulde anvendes til Hjælp til Husarme.
I 1553 blev Helligaandshuset som Hospital sat i Forbindelse me
attigvæ
senet, og det bestemtes, hvem der kunde optages i Hospitalet. »Om saa s er>at
nogen udaf Københavns Indvaanere, enten Mands- eller Kvindesperson, som ar
tilforn skattet og skyldet her i Staden og har levet et ærligt og uberygtet evn^
*
bliver dog paa det sidste forarmede og derhos saa syge, at de ingen jæ p e