![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0190.jpg)
R e f or ma t i o n s a a r hund r ed et
165
Opløbet paa Gammeltorv den 14, Juli 1533 dannede Indledningen til de føl
gende skæbnesvangre Begivenheder, Grevens Fejde* Lubeckerne forstod at vinde
København for sig i Kampen mod Kristian III, idet de lovede Borgerne Kri
stian ITs Befrielse og Katolicismens Udryddelse og foregøglede Ambrosius Bog
binder og de andre Førere i Byen, at København som fri Hansestad vilde have en
straalende Fremtid for sig* Den 16* Juli 1534 aabnede Byens Porte for Grev
Kristoffer, der boede paa Degnegaarden (ved den østlige Ende af det nuværende
Universitet) i de 10 Dage, indtil Slottet overgav sig* Den gamle Magistrat blev
afsat, og Ambrosius Bogbinder og hans Folk overtog Styret* Den 16* April 1535
holdt ogsaa Hertug Albrecht af Mecklenburg sit Indtog i Staden, og han tog Bolig
i Bispegaarden* I Juli blev Byen indesluttet til Lands og til Vands af Kristian I II s
Tropper, og der forestod nu Borgerne et haardt Belejringens Aar* Nøden inden
for Murene blev for hver Dag større og større; den 18* Juni 1536 faldt Amager,
der hidtil havde været Stadens Spisekammer, i Belejrernes Magt* Dagen efter
blev der holdt et stort Borgermøde paa Gammeltorv; der faldt haarde Ord fra
det undertrykte Borgerskab, og da Ambrosius og en anden af de ledende bevæb
net kom til Stede, kunde det ikke undgaas, at den bitre Stemning vendte sig mod
dem; de affyrede da et Par Skud; Landsknægtene kom til og huggede løs paa de
ubevæbnede Borgere, forfulgte dem ind i Husene og dræbte og mishandlede,
hvem de traf paa; ialt mistede 150 Borgere Livet* De stakkels Københavnere blev
nu holdt nede med haard Haand* Naar de klagede til Borgmestrene, fik de til Svar,
at de jo endnu ikke havde ædt deres egne Børn, som man havde gjort under Jeru
salems Belejring*
Henrik Smith, der var samtidig med Begivenhederne i
534
~ 3 ^ anfører 1 den
danske Aarbog, der kaldes med hans Navn, »et Register, optegnet udi samme
Bestoldning (d* v* s* Belejring), hvad alle Ting har kostet i København*« 1 Pot
Rhinskvin kostede 8 Mark, 1 Pot Tyskøl 2 Mark, 1 Pot Mjød 4 Mark, 1 Pot
»Kovent« (d* v* s* tyndt
01
) 8 Skilling, 1 Pot Danskøl 1 Mark, 1 Pot Vand, »søden«
(d*v*s* kogt) med lidt Humle, 4 Skilling og 1 Pot Mælk fra 8 Skilling til 1 Mar
Var Drikkevarerne steget til ublu Priser, var Korn det ikke mindre* 1 Skæppe
Mel, der til at begynde med kostede 1Mark, steg efterhaanden til 10 Guldgyl en
(d* v* s* 30 Mark), og det fortælles, at Hertug Albrecht af Mecklenburgs Gema
inde maatte give n franske Kroner for 1 Skæppe Mel, 30 Mark for 1
Malt og 1 Guldgylden (d* v* s* 3 Mark) for en Agerhøne og en lille Side Flæsk*
1 Skæppe Byg kostede 2 Guldgylden i Begyndelsen af Belejringen, 1
Humle stod i samme Pris, og 1Skæppe Ærter maatte betales med 1 Guldgy en*