193 / 450
1 68
Vo r g am l e H o v e d s t a d
var lukkede, da Ejerne enten havde udsolgt eller var blevet udplyndret* Kongen
var rørt og udtalte en tydelig Forbandelse over dem, der havde været Aarsag til
saa mange Menneskers Ulykke*
Den Magistrat, hvis Leder Ambrosius Bogbinder havde været, maatte vige
Sædet for en ny, som Kristian I I I bedre kunde stole paa; Ambrosius begik Selv
mord faa Dage senere* Der kom endnu nogle bevægede Dage for Borgerne;
først Tilløb til Mytteri blandt Kristian IITs hvervede Tropper, dernæst Fængs
lingen af Bisperne den 12* August og endelig det mærkelige Bursprog paa Gam
meltorv den 30* Oktober, hvor Kongen erhvervede sig Folkets Godkendelse af
Katolicismens Afskaffelse*
Med Afslutningen af Grevens Fejde og med Indførelsen af Reformationen
begyndte en roligere Tid for København, og Staden fik Tid til at vokse lang
somt, men sikkert hen imod sin Bestemmelse: at blive Landets Hovedstad, dets
vigtigste Handelsby og Midtpunktet for dets aandelige Liv*
Forholdet mellem Københavns Borgere og Kongen var næppe videre godt i
de første Aar efter 1536* Kongens Mistillid viste sig i, at han selv vilde raade
over Stadens Artilleri og Fæstningsværker, og i, at han indrettede et Slags Re
geringskollegium paa Slottet, de saakaldte Københavns Statholdere, der dog kun
fungerede i Kongens Fraværelse* Kristian I I I var stadig truet af Fredsbrud, dels
fra Syd og dels fra Nordøst, og de urolige Tider viste sig for Københavns Ved
kommende i forøget Liv paa Skibsværftet paa Bremerholm og i den fortsatte Ud
bedring af Stadens Befæstning*
I August—September 1537 samledes en Herredag i København, og Kroningen
af Kongen og Dronningen fandt Sted i Frue Kirke paa Aarsdagen for Bispernes
Fængsling* I September udstedtes Kirkeordinansen, og Universitetet blev gen
oprettet; den første evangeliske Biskop for Sjælland, Peder Palladius, fik Bolig
i Gaarden paa Hjørnet af Nørregade og Studiestræde, der oprindelig havde været
Stadens Raadhus, men senere blev Universitetsbygning og altsaa nu Bispegaard;
til Gengæld skænkede Kongen den gamle katolske Bispegaard til Universitetet;
den laa paa den Plads, hvor Alma Mater endnu har til Huse*
Reformationen medførte en gennemgribende Ændring af Sogneforholdene i
Staden; denne havde hidtil haft 4 Sognekirker: Vor Frue, St* Peders, St* Klemens
og St* Nikolaj Kirker* Tillige havde Helligaandsklosteret, Graabrødreklosteret,
St* Gertrud- og St* Klaraklostrene haft hver sin Kirke* Det blev nu besluttet, at
St* Klemens, St* Peders og Klosterkirkerne skulde nedlægges, dog med Und
tagelse af Helligaandskirken, der skulde gøres til Sognekirke* I lange Tider stod