187 / 450
Vo r g aml e H o v e d s t a d
tidig med at en frygtelig Sygdom, »den engelske Sved«, hærgede Staden, saa der
paa een Dag skal være død 400 Mennesker, fremkaldte Hans Tavsen en aandelig
Omvæltning hos alle, fra den øverste Borgmester til den fattigste Arbejdsmand,
og hans Modstander Povl Helgesen siger derom, »at denne Stad, der før stand
haftig havde elsket og holdt fast ved Fromhed og Gudsfrygt, nu blev al Ugude-
ligheds og Skændsels mest forbryderske Hule.«
Aaret 1530 blev et bevæget Aar for København. Ved Nytaarstid stod det
lutherske og det katolske Parti skarpt over for hinanden, og det kom til blodige
Optrin, saa Kongen maatte formane Borgerne til at enes og »straks aflægge og
underslaa saadan Tvedragt, Uenighed og Mytteri, som nu er foretaget iblandt
Eder.« I Aarets Løb blev alt Klostervæsen i København ophævet; i Februar bort
skænkede Kongen Karmeliternes Gaard til Knud Gyldenstjerne; i April ophæve
des Graabrødrekloster, og i August omdannedes Helligaands, St. Jørgens og St.
Annæ Hospitaler til een verdslig Stiftelse, Almindeligt Hospital. Nok saa vigtigt
for den nye Læres Fremtrængen var det dog, at Staden i Begyndelsen af Aaret
havde 4 evangeliske Prædikanter, formodentlig i de tre Sognekirker: St. Peders,
St. Nikolaj og St. Klemens Kirker. I Aarets Løb begyndte man at stille Krav
om ogsaa at faa evangeliske Prædikener i Frue Kirke, hvad Bispen Joakim Røn-
now modsatte sig til Borgerskabets store Forbitrelse. Med sine Krigsfolk tvang
Bispen Borgerne, der nu til Fører havde den hensynsløse, voldsomme og ubesin
dige Ambrosius Bogbinder, til at opgive Frue Kirke. I Juli holdtes der Herredag
i København; her mødte Lutheranerne op med deres Trosbekendelse, og sam
tidig udfoldede deres Prædikanter fra Prædikestolene en ivrig Agitation. Stem
ningen i Staden var yderst ophidset, og Katolikkerne var udsat for allehaande
personlig Overlast; men den 2. August skiltes denne mærkelige Herredag uden
Resultat. Borgerne opfordrede nu Magistraten til at afskaffe den katolske Guds
tjeneste, og de samledes til Stævne i hver af Byens Roder, hvor de svor at leve
efter den rene Lære og at bekæmpe den katolske Kirke. Magistraten skrev til
Kongen den 2* November og bad om en Afgørelse, samtidig med at den fralagde
sig Ansvaret for, hvad der vilde ske, hvis den ikke længere kunde holde Borgerne
i Tømme; Magistraten var ikke selv Tilhænger af yderliggaaende Skridt; men det
var umuligt for den at holde igen. Endelig brød Uvejret løs 3. Juledag 1530; da
Kongen ikke kunde hjælpe, vilde Borgerne vise, at de selv kunde. De katolske
Messer de to første Juledage har bragt Stemningen paa Kogepunktet, og en fana
tisk, ophidset Hob, anført af Ambrosius Bogbinder og 9 fremtrædende Borgere,
trængte ind i Frue Kirke, antagelig midt under den højtidelige katolske Messe,