182 / 450
1 58
Vo r g aml e H o v e d s t a d
brits Indflydelse paa Kongen* Men da Befalingen til Fængslingen kom, var Kon
gen til sin Moders Begravelse i Odense, og altsaa udenfor Sigbrits Rækkevidde*
Denne, der har følt sin Afmagt, havde paa den Dag lukket sine Vinduer og vilde
ikke engang se ned til ham (Slagheck), siger Huitfeldt, da han blev ført forbi
hendes Vinduer til Retterstedet*
Sigbrit Villumsdatter, om hvis Forhistorie ud over det, at hun oprindelig hørte
hjemme i Amsterdam, kun meget lidt vides, opnaaede lidt efter lidt ved sin store
Begavelse og skarpe Indsigt i Regeringssagerne større og større Indflydelse over
Kongen, Men trods al sin store Dygtighed, var hun dog meget ilde lidt, saavel
af de højere Stænder, hvis Særinteresser hun krydsede, som af den jævnere Be
folkning, der blev trykket af hendes Finansstyre med Skatte- og Toldpaalæg*
Hun var i Kontakt med de nye Statsmandstanker, der just paa den Tid kom op,
og som gik ud paa med haard Haand at fremme et mod Enevælden tenderende
Kongedømme med Tilsidesættelse af alle Standsinteresser og Privilegier* Ogsaa
København fik hendes reformatoriske Bestræbelser direkte at føle, idet hun satte
Borgerne lidt ind i den hollandske Renlighed og ved Forordninger tvang Borger
skabet til at holde Byen ren, hvad der næppe har huet de gode Borgere*
Da de jyske Biskopper og Rigsraader pludselig i Dec* 1522 rejste Oprørsfanen
i Jylland og satte sig i Forbindelse med Hertug Frederik af Gottorp, vaklede
Kongen i sine Beslutninger, og istedetfor at dæmme op for Oprøret ved hurtigst
muligt at samle sine trofaste til Modstand indlod han sig paa resultatsløse Under
handlinger med Oprørerne, som kun styrkede deres Stilling, hvorefter han plud
selig den 13, April 1523 indskibede sig med sin Dronning, sine tre smaa Børn,
Sigbrit og nogle trofaste Mænd til Nederlandene for at søge Hjælp hos Venner
i Udlandet* Den iste Maj 1523 landede Kongen med sit Følge ved Veere i Zeeland*
Befalingen over Staden havde Kongen under sin Fraværelse overdraget til Hen
rik Gjøe, og naar Borgerne deltog i Forsvaret sammen med det indkvarterede
Fodfolk og Rytteri, vilde Byen ingen Vanskelighed have ved at klare en 4—5
Maaneders Belejring* Inden for dette Tidsrum mente Kongen at kunne være til
bage med den fornødne Undsætning*
Samme Dag som Kristian den 2den sejlede fra København, sendte den ud
valgte Kong Frederik fra Gottorp Byens Borgere et Brev, hvori han opfordrede
Byen til at sværge ham Huldskab og Troskab, idet han samtidig lovede dem, at
alle Byens Rettigheder vilde blive respekterede af ham* Hertil svarede Borger
skabet imidlertid tilbage, at de var i Kong Kristians Ed, og at Kongens Folk
holdt Byen besat under Anførsel af Statsholderen, Henrik Gjøe*