154
Vor gamle Hovedstad
Toget gennem Falster og Sjælland, og da man kom til Valby Bakke, red Kong
Kristian Toget i Møde med 500 Ryttere, der alle var ensklædte; brune Klæd
ninger med hvide og blaa Striber* Efter at Kongen havde budt Velkommen, red
man videre imod Staden, Et Stykke udenfor Murene kom nu Prins Hans Op
toget i Møde, Atter maatte Toget standse for at modtage Prinsens Velkomst
hilsen, Prinsen var ogsaa omgivet af et glimrende Følge paa 700 Ryttere, lige
ledes ensklædte, dennegang i grønne Klædninger med brune, blaa og hvide Stri
ber, Man kan i Fantasien udmale sig dette pragtfulde Tog paa et halvthundrede
Vogne og ca, 2000 Rytteres Indtog i København,
Vielsen foregik i Frue Kirke under Udfoldelsen af hele det kirkelige Ceremoniel
og sluttedes med pragtfulde Fester,
1
1481 døde Kristian den iste paa Københavns Slot, og i 1485 stadfæstede hans
Efterfølger Kong Hans de Privilegier, som hans Fader havde givet København,
Han gav flere nye Bestemmelser og tog hele Borgerskabet i sin kongelige Fred,
Hegn, Værn og Beskærmelse, Kongen var en jævn og ligefrem Mand og havde
stor Forkærlighed for den københavnske Borgerstand, der endda gik saa vidt, at
han en Tid lang satte sin Søn, den senere Kristian den 2den i Pleje hos den
kendte Hans Bogbinder, Han var meget afholdt for sin Danskheds Skyld; han
var jo den første indfødte Konge siden Valdemar Atterdags Dage, men han kunde
være haard og navnlig mistænksom, Saaledes lod han i 1494 sin Renteskriver An
ders fængsle for formentlig bedragerisk Adfærd, Trods Renteskriverens Benæg
telser lod han ham hænge udenfor Staden, og fra denne Tid stammer sikkert
de stærke Anfald af Melankoli, som Kongen i de senere Aar led meget af,
I 1502 forefaldt der en Begivenhed i København, der vakte et meget stærkt
Røre. Da Rigens Hovmester, den vigtigste Mand efter Kongen, Povl Lax-
mand fra Slottet vilde gaa til sit Hjem, blev han overfaldet af to Adelsmænd, der
huggede ham ned med deres Sværd og kastede ham i Stranden med de Ord:
»Du hedder Laxmand, svøm nu som Din Art er«, Kongen var til at begynde med
fuld af Deltagelse, men uvist af hvilken Grund fik han noget efter Mistanke om,
at Povl Laxmand vist havde plejet Underhandlinger med Svenskerne, og altsaa
var en Forrædder. Da nu Kongen offentlig paa Sællands Landsting beskyldte
Povl Laxmand for Landsforrædderi, blev han anset for den egentlige Ophavs
mand til Mordet paa denne. Povl Laxmand nød megen Anseelse her i Byen, thi
mange vare de Gaver, hvormed han havde betænkt Stadens Kirker.
Men det, som København først og fremmest har at takke Kong Hans for, er
hans Grundlæggelse af Orlogsværftet paa Bremerholm og hans Organisering af