175 / 450
København f ra Middelalderens Slutning til Svenskekrigene
151
Gaar man en Runde nede Ved Stranden og Gammelstrand, da sætter den smalle
Kanal just ikke Tanken umiddelbart i Forbindelse med Skibsfart* De fortøjede
Fiskerjoller med deres lange Haler af sorttjærede Hyttefade, lejede Robaade, hvori
Ungdommen ligger og plasker rundt, stinkende Motorbaade, og, naar det kom
mer højt, ved Efteraarstide et Par Smakker med Øernes Frugthøst i Lasten, det
er alt* Ej heller er det den ubestemmelige, krydrede Duft, der minder om fjærne,
varme Lande, og som ellers er saa karakteristisk for Havnen, der slaar os i Møde
fra Kanalens mudrede Vande* Og dog kan Synet af Baadene, der aarie om Morge
nen kommer ind ude fra Søen, ladet med de skinnende Sild til op under Toften
som i et Glimt rulle et Billede af en svunden Tid op for vort indre Syn; en Tid,
hvor der af disse Vande fødtes de store Fremtidsmuligheder for København*
Lad os derfor for et Øjeblik fastholde dette Billede, og i Tankerne slentre lidt
rundt hernede* Vi staar henne paa Østertorv ved Skt* Nikolajkirke midt i Trængs
lens Malstrøm; thi det er i Fiskemarkedets Tid, der falder mellem Bartholomæi-
og Dionysiidag (24de Aug* til 9de Nov*), hvor Høstfiskeriet er i fuld Gang* Vi
baner os Vej mellem Boderækkerne og betragter Markedslivet* Foruden Byens
egne Folk er her fuldt op af Fremmede* De Bremerkøbmænd og andre hanseatiske
Købmænd er paa Tæerne for at sikre sig Sildelasterne, efterhaanden som de kom
mer ind* Kigger vi over paa Bremerholm, ser vi deres »Fed«, hvor Silden saltes
og nedpakkes, før de sendes videre*
Handlerne sluttes paa god, gammel Prangervis. Køber og Sælger bliver ved a
med at klaske hinanden løst i Hænderne, og den, der først griber orn Modpar ens
Haand og holder fast, har sikret sig Handelen til den sidst nævnte Pris. Bage er
drikkes der Lidkøb. Det er en ren praktisk Foranstaltning. Er der nemlig ørs
drukket Lidkøb, saa er Handelen uomstødelig. Intet Under derfor, at der er-trav
i Ølkonens Hus, hvor Emstøllet skummer i de høje Træstobe. Raab og ra
høres derindefra, og Bispens Bysvende har derfor et særigt go t je ne p
dette Sted, der som oftest er Udgangspunktet for Brydningen af Torvefreden.
Nede ved Stranden ligger Skude ved Skude indenfor Bommen. Ud for Hav
nens Indløb ved Strandholmen staar et Taarn og ved dens modsatte Ende Huset
der hedder Endebod. Disse to Bygninger markerer Havnens Udstræknmg Ved
Taamet er Bommen, der lukker Havnen om Natten. At bryde dens¡La;as e^s
pelthen halsløs Gærning. Stadsretten bestemmer, at er s a o e
Havnens Enemærker, og den, der overtræder dette Forbud, idømme
B'U e g e n t l i g e Havn begynder dog først vesten for Hoghbro. Her ligger de