170 / 450
146
Vor gamle Hovedstad
Helgesen siger senere herom et Sted: »Vi danske Mænd har saa meget at gøre med
Drik og Gjæstebud«, at der ingen Tid blev til at tænke over højere Ting, Og naar
vi ser, at Øvrigheden blev tvungen til at blande sig i Tidens Overdaadighed og
Fylderi for at begrænse dette, da forstaar vi Rækkevidden af Helgesens Ord, I
Stadsretten af 1294 forbydes det saaledes bl, a, at have mere end 30 Diske og 5
Retter ved et Gæstebud, og for hver Disk skal der svares 4 Skilling Afgift per
Dag til Biskoppen, dog undtages herfra gejstlige Gæster, Man ser heraf, at Gil
derne kunde trække ud i flere Dage, For Overtrædelsen af disse Bestemmelser
maatte bødes 3 Penninge til Biskoppen og ligesaameget til Staden, Overtrædel
serne skal ifølge Povl Helgesen have været de hyppigste, og naar vi Danske endnu
den Dag i Dag har Ord for at være madkære, kan vi ihvertfald sige, at vi ikke
har det efter Fremmede,
Men tilbage til Herbergerne i Vestergade, Træt og støvet efter en lang og be
sværlig Rejse maatte et Bad være en herlig Ting, og i saa Henseende behøvede
den Rejsende ikke at gaa langt. Omme i Gaden med det besynderlige Navn
Vommebadstuestræde laa Vommebadstuen, Hvorfra Navnet stammer, vides ikke
bestemt, Oluf Nielsen opstiller den Formodning, at det kan have været et Øge
navn, f, Eks, paa Grund af, at der har været saa lidt Vand, at man ikke kunde
komme dybt nok under. Af saadanne offentlige Badstuer havde København i
Forhold til sin Størrelse mange; thi den personlige Renlighed var i Middel
alderen, hvad der maaske vil forundre at høre, meget stor. Kan hænde, at det
ikke altid udelukkende var æstetiske Hensyn, der trak Folk til Badstuerne; disse
har vistnok — i en Tid hvor Aviser og lignende Nyhedsspredere var ukendte —
tillige været Centraler for Bysladder og Bynyt, Man opholdt sig hele eller halve
Dage i Badstuen og spiste og drak imellem Stunder, Men at Badet alligevel har
spillet en meget stor Rolle for vore Forfædre, ser man bl, a, deraf, at det har
været en almindelig Form for milde Gaver; thi man betragtede det som en Vel-
gærning imod de Fattige at give dem Lejlighed til at tvætte sig rene. Ved Siden
af at bespise de Fattige gav man dem hyppigt en Hvid til Badstuegang, Et saa-
dant Bad kaldtes for et Sjælebad,
Foruden den ovennævnte Badstue, laa der en Badstue, Strandbadstuen, paa
Hjørnet af Badstuestræde (der opr, hed Strandbadstuestræde) og Kompagni
stræde, Fremdeles var der Badstue i Mathes Suders Gaard ved Nikolaj Kirke,
Kannikebadstuen i Klosterstræde, der efter Reformationen tilfaldt Helligaands
Hospitalet og Helligaandshusets Badstue, hvoraf Rester fandtes ved Udgravnin
gen til Laane- og Diskontobankens (nuv, Haandværkerbankens) Ejendom i Vim-