2 l 6
Vo r gaml e Ho v e d s t a d
Mandskabet skulde møde om Natten og det halve om Dagen, saaledes at der ikke
blev megen Tid tilovers til at hvile i*Dette sammen med den militære Disciplin,
som næppe har behaget Borgerskabet, fremkaldte snart en vis Lunkenhed i Be
vogtningen; især om Morgenen efter Reveillen var det vanskeligt at holde sam
men paa Voldbesætningen* Den 12* September fortalte Glædessalverne fra Sven
skerne, at Kronborg var fal
det* Kronborgs Overgivelse
var en skæbnesvanger Be
givenhed for Staden, for
snart var en Ring af faste
Batterier lagt uden om den,
med Skyts, Ammunition og
Krudt hentet fra det erob
rede Slot* Nu begyndte Sven
skerne en Beskydning, der i
Grunden varede lige til Hol
lændernes Ankomst, dog
med varierende Voldsomhed;
Fjenden vilde paa een Gang
skyde Breche i Forsvaret og
stikke Staden i Brand*
Hvad der mest bidrog til
at holde Modet oppe, var
dog, at man vedblev — trods
de ringe Stridskræfter — at
forurolige Fjendenmed større
eller mindre Udfald; de mærkeligste af dem foretoges den 30* September fra
Nørreport, den 1* Oktober fra Østerport og den 4* og 22* Oktober fra Vester
port* Farlig blev de belejredes Stilling, da Svenskerne ødelagde Stadens Spise
kammer Amager den 8*Oktober; i Dagene derefter syntes Svenskernes Bombar
dement at betyde, at en Storm var forestaaende; da kom Efterretningen om, at
den hollandske Hjælpeflaade under Admiral Obdam nærmede sig* Efter et Sø
slag i Sundet den 29* Oktober naaede Obdam ind i Havnen; og i Byen opstod der
en enorm Glæde, navnlig da man opdagede, at Fjenden om Morgenen efter
Søslaget havde rømmet samtlige Stillinger, Løbegrave og Forskansninger og
trukket sig tilbage til Brønshøj* I Kirkerne holdtes den 31* Oktober Takkebøn
Svenske Løbegrave udenfor Vesterport. Tegning i Kgl. Bibliotek.