246 / 450
stianshavn blev indlemmet i København, at det blev forbudt Hollænderne paa
Amager at drive Handel og Udskibning, at Sundby Færge blev afskaffet og ved
mange andre Foranstaltninger. Under denne Drøftelse kom der en stærk Bitter
hed til Orde fra Byens Borgere mod Adels og Gejstligheds Privilegier og mod
Kongens strænge Haandfæstning.
I 1652—53 arbejdedes der videre paa Befæstningen; men stadig hjemsøgtes
Byen af Farsoter, 1 Sommeren 1652 først af Koldfeber, siden af Blodgang, der
bortrev en Snes Mennesker daglig. I Foraaret 1654 udbrød en Bubonpest (Bylde-
pest), en af de mest ødelæggende Epidemier, der har ramt Staden; en Pige skal
i sine Klæder have ført Smitten med sig fra Dans;ig. Hoffet forlod Byen, Univer
sitetet lukkedes, og en Herredag, der skulde været holdt i Staden, blev berammet
til Koldinghus; i August ophørte alle Markeder og Torvedage; Forsigtigheds
regler blev paabudt ved Begravelser, og der blev røget i Gaderne med Tjære, Ene
bær, Malurt, og lign. Sygdommen krævede mange Ofre: i Juni døde 2—300 om
Ugen, i Juli over 600, i August døde 229 i Frue Sogn alene; i Latinskolen krævede
Pesten 246 Ofre, og Skolens Rektor beretter, at en Dag var der over 60 Menne
sker, som maatte følges til Jorden; Epidemien varede til Februar 1655 og krævede
ialt 8551 Menneskeliv.
I 1657 styrtede Danmark sig ud i den ubesindige Krig med Sverige, der resul
terede 1 Roskildefreden den 28. Februar 1658, hvorved Danmark mistede alle
Landskaberne øst for Sundet. Kort efter fortrød Svenskekongen Karl X Gustav,
at han ikke helt havde udslettet Danmark af de suveræne Staters Tal, og gik den
8. August s. A. i Land i Korsør med sin Hær. Allerede den 1 1 . om Formiddagen
opmarcherede Svenskerne i Slagorden paa Valby Bakke; samtidig var Køben
havn fuldstændig indesluttet til Søs, for allerede den 9. havde den svenske Flaade
kastet Anker ved Dragør. Det undrede Karl Gustav, at alt, hvad han saa om Mor
genen den 1 1 ., kun var flygtende Soldater og Bønder, der ilede ind mod Køben
havn; ingen Deputation kom ham i Møde med Stadens Nøgler eller med Bøn
om Skaansel. Da han holdt sin Hest an paa Rødovre Mark for at lade Tropperne
efilere forbi, saa han derimod mægtige Røgsøjler hæve sig fra Københavns For
stæder. Det havde altsammen sin egen Forklaring.
Det var hen paa Eftermiddagen Søndag den 8. August 1658, at Rygtet om, at
en svenske Flaade nærmede sig, og at Karl Gustav havde gjort Landgang et
^ted paa Kysten, naaede Hovedstaden, hvor det som en Løbeild for gennem alle
yens Kvarterer og spredte Forfærdelse og Skræk blandt Borgerne. Regeringen
raadslog paa Slottet; nogle mente, at Modstand var haabløs, da Hæren var for
____________________________________
K ø b e n h a v n unde r S v e n s k e k r i g e n e
3 I ,