242 / 450
K ø b e n h a v n unde r S v en s k e k r i g e n e
209
der erhvervede Trankebar (med Dansborg), men som efter mange Vanskeligheder
ophævedes o* 1660* I 1621 dannedes et Saltkompagni, men allerede fem Aar efter
ophørte det igen* Det vestindiske Kompagni (1625) °§ det guineisk-afrikanske
Kompagni (1636) synes end ikke at være kommet i Gang; derimod havde det
østersøiske Kompagni (1636) og Handelen paa Nordlandene i Norge større Be
tydning* Naturligvis sattes der foruden disse Handelsselskaber ogsaa en Del Pri
vatforetagender i Gang af enkelte foretagelseslystne Købmænd, men de bragte
næppe saa store Indtægter, at de opmuntrede til yderligere Forsøg*
I 1611 begyndte Kristian IV's første Krig, Kalmarkrigen, og hurtig fulgte —
som sædvanlig — Pesten i Krigens Spor; de sidste Dage i Juli kom 21 Orlogsskibe
ind i Havnen, fordi der næppe var raske Folk nok ombord til at manøvrere Ski
bene; hurtigt blev Havnens Bom og Stadens Porte lukket, for at man kunde sikre
sig den nødvendige Fornyelse af Mandskabet, og allerede o* 20* August kunde
Skibene stikke til Søs igen* Midt under Krigen døde Dronningen Anna Katrine
og blev begravet i Frue Kirke; i 1613 sluttedes Freden med Sverige, og de erobre
de Faner blev hængt op i Frue Kirke*
1618 begyndte Trediveaarskrigen nede i Tyskland, og igen er det vel en af Kri
gens Følger, naar der i 1619 rasede en hæftig Pest i København; ganske vist mente
Datiden, at den skyldtes en Komet, der var kommet til Syne den 17* November
1618* Nu fortsætter det med Epidemier i hele Kongens Regeringstid* I Slutningen
af 1624 udbrød der Pest, hvorfor Kongen den 8* December befalede, at Døre og
Vinduer til Gaden skulde lukkes i de Huse, hvor der laa syge; Magistraten skulde
tilforordne Folk til at tage sig af Patienterne; nogle af Bartskærerne skulde be
skikkes til »Pestmestre«, der skulde tilse de syge og rense Husene med Røgelse;
Byen skulde betale Lægemidler til de fattige og Løn og Kost til Bartskærerne*
Trods disse Foranstaltninger blev Sygdommen meget voldsom og varede hele
næste Aar 1625* Da Kongen og de vigtigste Myndigheder i dette Aar var fravæ
rende fra Byen paa Grund af Danmarks Indtræden i Trediveaarskrigen, medførte
det i Forbindelse med Pesten, at en almindelig Demoralisation bredte sig i Kø
benhavn; et Brev fra Slotspræsten til Kansleren Kristian Friis fortæller om de
lovløse Tilstande:
»Amagertorv med de andre Gader staar saa fuld og aabenbar med deres Varer
om den hellige Søndag, før, under og efter Prædiken, lige som det aldrig var for
budt* Item de ager med deres Ølsluffer og Kærrer saa frit den hellige Herrens
Dag som de andre*« Vognmænd fra København og Nabobyerne samledes Kl, 6
om Morgenen baade Hellig og Søgn ved Posten paa Amagertorv; »der sværger
Vor gamle Hovedstad.
14