244 / 450
K ø b e n h a v n unde r S v e n s k e k r i g e n e
2 1 1
truet baade Tøjhuset og Slottet* I Maj 1629 sluttede Kristian IV's Deltagelse i
Trediveaarskrigen med Freden i Lübeck; men om Sommeren hærgede en Pest
atter København, og Blodsot og Kopper bortrev 4964 Mennesker* I 1636—37
var det galt igen, idet Pesten udbrød om Efteraaret 1636; da man i December
fandt en død Kvinde liggende i Nørregade
og en anden uden for en af Portene, blev
Magistraten alvorligt formanet om at sørge
for Karrer til at føre de syge til Pesthuset
og de døde til Kirkegaarden; Lægemid
ler skulde bringes omkring til Husene*
I 1637 døde over 5000 Mennesker af
Pest, og først inde i næste Aar ophørte
Epidemien*
I 1643 begyndte den Krig med Sverige,
som kaldes Torstenssonkrigen, og Aaret
1644 bragte atter en Epidemi over Hoved
staden; Kongen befalede den 27* Decem
ber Lægerne at udarbejde et Skrift til Vej
ledning om, hvorledes man skulde forholde
sig over for Sygdommen, som denne Gang
var Blodgang* I Begyndelsen af 1645 hær
gede en Skørbugsepidemi Byen, og da Ny
delse af Planteføde dengang var lidet ud
bredt, udgav Professor Simon Paulli til
Forebyggelse af Sygdommen sin bekendte
»Dansk Urtebog« (Flora danica)* I August
sluttede Krigen, men der var i København
skabt en meget bitter Stemning mod Ade
len, der ikke havde bevilget de nødvendige Midler til Rigets Forsvar, en Stem
ning, der holdtes vedlige ved andre Forhold til 1660,
Den 12* Februar 1647 brændte en af de Bygninger, som Kongen var stolt af,
nemlig Tøjhuset; ved en Uforsigtighed under Forfærdigelsen af Granater sprang
en af disse, dræbte en halv Snes Personer og antændte Bygningen* Kongen ilede
straks til og kaldte paa Tøjmesteren Oberst Zernichow, der deltog i Rednings
arbejdet; Tøjmesteren kom ud »og faldt næsegrus ned paa Jorden og bad om
Naade, thi han endnu ikke vidste, hvorfra Ilden var kommet*« I sin Hidsighed
Rosenborg.
Tegning af Charles Christensen.