293 / 450
256
Vo r gaml e Ho v e d s t a d
Kusken havde tvunget dem til at lægge Liget ned i Graven igen. Da Svenden
S d t e i d i s « Ansøgning til Kongen om at faa Straffen eftergivet fork arede,
at han alene havde taget Liget for at exercere sin Profession
02 ikke havde tænkt at begaa nogen Forbrydelse, slap han me
den udstaaede Arrest og Underholdningspengene der samt en
Bøde paa 10 Rd. til Konventhuset«.
Men foruden dette dystre er der dog ogsaa bevaret Træk
med lysere Tone. Kirkegaarden laa midt 1 en tætbebygget
Karré; den var jo et fælles Hvilested for fælles Bekendte, hvad
var mere naturligt, end at de Levende brugte den paa samme
- - - '
Maade. Saa fandt mangen jævn Borger sig da et Fristed er 1
lune Aftener efter Dagens Gerning, hyggende sig ved et Krus
01
eller med sin
Pibe - Førend Kirkegaarden blev indrettet, var her forøvrigt en Have med
Beværtning og forskellige Spil. Hvor Livet og Døden mødes, er ,o Livet det stæ -
keste, saa det kan ikke undre, at gamle Stamgæster fra Lysthavens Tid kun
vanskeligt forsonede sig med Forandringen*
Lille Marmor-Grav-
flise, indmuret Bor
gergade
17
.