298 / 450
2 6 0
Vo r gaml e H o v e d s t a d
uhyre Mænader af Mursten og Tagsten blev ført til Byen, og Kalkværkerne og
Tømmerpladserne fik travlt. Borgerne fik Hjælp i Form af Bygningsmaterialer,
og visse Grundstykker, som det var Kongen særlig magtpaaliggende at faa be
bygget, blev foræret bort paa Betingelse af, at der blev rejst en »sirlig Bygning«
derpaa. En utrolig Mængde Haandværkere strømmede til Byen og fik Arbejde;
opstod der Uenighed mellem dem og Bygmestrene, laa Afgørelsen hos Magi
straten, ogsaa en Indrømmelse fra den enevældige Konge.
København blev genrejst i Løbet af et Par Aar, i alt væsentlig inden Udgangen
af 1733; der siges at være bygget ca. 2000 nye Huse for en samlet Byggesum paa
8 Millioner Rdlr. Kurant. Der blev hverken bygget solidt eller overdaadigt.
Under de mange Nedbrydninger i det sidste halve Aarhundrede af Bygninger fra
Tiden lige efter den store Brand har man kunnet iagttage, hvor elendigt Arbejdet
i mange Tilfælde er blevet udført, og hvor ligegyldige Byens Borgere har været
over for Brandfare trods den dyre Erfaring, man lige havde gjort.
Bygningerne, der nu blev opført, var større end de brændte havde været; store
dobbelte Ejendomme med 3 Etager og Kældere blev almindelige; medens i ældre
Tid hver Familie havde haft sit Hus, fik Husene nu flere Lejligheder, og de saa
paa én Vis mere anselige ud end Fortidens Huse; men man byggede over Evne;
det hedder i »Danske Atlas«:
.
»Men om dette ikke er drevet altfor vidt, og Naboens Exempel haver fristet e
Byggende til at gjøre over deres Evne, det er et andet Spørgsmaal, som her ikke
udgjøres. Saa meget har man set, at visse altfor prægtig anlagte Huse have havt
den tredie eller fjerde Eiermand, førend de ere bievne fuldførte.«
Denne Byggen over Evne maatte give et haardt Bagslag, hvad man faar et tyde
ligt Indtryk af, naar man i en af Holbergs Epistler læser ♦
»Strax efter den store Ildebrand begikkes den Feil, at Stadens Borgere ikke
rettede Husene efter Indbyggernes Proportion; thi endskjøndt Staden nu haver
ei flere Huse, end den havde før Branden, saa haver den dog engang saa mange
Kjøkkener og Værelser, og saasom de samme ikke med Beboere kan besættes, saa
kan ikke mere svares Renterne for de paa Gaardene laante Kapitaler, hvilket ses
af de mange Auktioner, som aarligen ske paa saadanne Huse, hvilke Kreditorerne
maa lade sig tilslaa.«
,
Naar Samtiden skildrer det nyopbyggede København som »af meget smuK
Anseelse«, ja endog som »magnifikt«, maa man huske, at den Smagsretning,
herskede i det 18. Aarhundredes første Halvdel, var en ganske anden end den, der
havde givet sig til Kende i den friske, ejendommelige Stil et Sekel tidligere. De