300 / 450
262
Vo r gaml e Ho v e d s t a d
stærkt profilerede Udkragninger, de udskaarne, malede Knægte, Bjælkehoveder,
oer Fyldinger, der havde prydet Bindingsværksbygningerne, fandtes ikke paa de
nye Huse; Stenhusene blev ikke som før smykket med svejfede Gavle, Taarne,
Karnapper, Skulptur og Sandstensbaand. Husene er præget af Tidens Snus or-
nuft og Adstadighed; det, man først og fremmest stræbte efter ved Husenes Ydre,
var Ensartethed, »Egalité«, især med Hensyn til Vinduer og Tag, og det ene Hus
ser ud, som om det var formet over det andet, i Reglen uden anden arkitektonisk
Prydelse end en kraftig Gesims over Kvistgavlen.
Paa de offentlige Bygninger blev der ligeledes taget fat med Kraft; det synes
endog, som om der blev bygget for hastigt til, at det kunde blive tilstrækkeligt
solidt. Allerede den 2 1. December 1728 var der blevet udskrevet et treaarigt
Brandstyr (Brandskat) i Danmark og Norge, og de derved indkomne Midler
skulde anvendes dels til Ekspropriationen af Grunde ved Gadereguleringen, e s
til Genopførelse af de offentlige Bygninger og Kirkerne. I Frederik IV s Tid var
der begyndt paa dette Arbejde, men først nu efter 1730 rejser Bygningerne sig
af deres Aske.
I Marts 1731 lod Kongen forstaa, at det var ham særlig magtpaaliggende at faa
Raadhuset i Stand; det viste sig imidlertid, at det gamle Taarn, som man hav e
tænkt at lade blive staaende, var for brøstfældigt og maatte nedrives. I Løbet al
Sommeren slog de nyopførte Mure »adskillige Ritaer«, fordi de øverste Hvæ -
vinger, der »faldt altfor flakke i Cirkulen, spændte og trykkede Murene«; man
maatte derfor fjerne Hvælvingerne og i anden Etage nøjes med fladt Loft; som
Følge deraf stod Raadhuset først færdig i
1733
*
Vajsenhuset blev genopført i 17 3 1—34 paa Nytorv (paa det nuværende Dom
hus’ Plads). Universitetet, hvoraf kun den ældgamle Konsistoriumsbygmng var
undgaaet Luerne, blev allerede genindviet i December 1732 ; den lange Kom
munitetsbygning langs Nørregade var blevet genopført Aaret før. Valkendorts,
Borchs og Elers' Kollegier var allerede genrejst i 1733 ; derimod blev Regensen
først færdigbygget i 1744; næppe et Aar efter viste det sig, at Kirkelængen (mo
Købmagergade) var saa faldefærdig, at den truede med at styrte sammen; 1
174
»
blev den derfor revet ned til Grunden og genopført. Af de 1 1 Professorresidenser
blev kun de fem rejst i Kristian V I ’s Tid; de andre seks blev først bygget 1
1755
-
Vor Frue Latinskole blev genrejst paa sin gamle Plads i Dyrkøb (Soldins Stiftelses
Grund) i Sommeren 173 1. Bispegaarden paa Hjørnet af Nørregade og Studie
stræde og Povl Fechtels Boder stod færdig i December 1732, Sjæleboderne 1
Brøndstræde derimod først i 1734 °§ Budolfi Hospital i 1743» da det flyttedes xra