306 / 450
268
Vo r g aml e H o v e d s t a d
nal, »Sæbesyderigraven«, der gik fra Havnen op til Strandgade, blev fyldt op, og
i Strandgade 25 fik Kompagniet sit Forsamlingshus, »ikke meget stort, men net
og sirligt.« Det vestindisk-guineiske Kompagni kom først paa Fode, efter at det
havde erhvervet St. Croix i 1733- Handelen paa Island og Finmarken kom i 1733
i Hænderne paa et særligt Kompagni, medens Færøhandelen stadig blev drevet
for kongelig Regning. Handelen paa Grønland var gaaet saa stærkt tilbage, at
det kun var ved Hans Egedes Initiativ, at den ikke blev nedlagt og Kolonierne
opgivet.
Den frie Handel udenfor Kompagnierne lykkedes det heller ikke at ophjælpe;
det var næsten symbolsk, at Børsen henlaa forsømt og forfalden indtil 1745. I
Juli 1737 stiftedes »Det almindelige Magasin«, der ligesom Banken fik Lokaler
paa Børsen; Magasinet skulde købe Raastofferne i Udlandet, overlade dem til
Fabrikanterne til Indkøbspris, modtage de ferdige Varer, give Forskud paa dem
og skaffe dem Afsætning. Den Industri, som Magasinet især skulde fremme, var
Textilfabrikationen. Industrien blev koncentreret i København og dens Omegn,
og Regeringen drømte om at gøre Hovedstaden til en stor Fabriksby; den ene
Fabrik voksede op ved Siden af den anden; men kun faa af dem gav Udbytte.
De trykkede økonomiske Forhold, som herskede i Byen, var naturligvis lige saa
følelige for Haandværkerne; Lavene var ude af Stand til at skaffe Arbejde og Af
sætning af Varerne og kunde ikke haandhæve deres Privilegier; man søgte at
hjælpe ved nye Lavsartikler, og Adgangen til Lavene besværliggjordes for at
hindre for rigelig Tilgang. Den Tyskhed, som i Kristian V I ’s Tid bredte sig i alle
Forhold, traadte især stærkt frem i Lavene, dels fordi mange af Haandværkerne
var indvandrede Tyskere, dels fordi de indfødte Haandværkere gik »paa Valsen«
i Tyskland, inden de nedsatte sig som Mestre. Kævlet mellem Lavene indbyrdes
var stadig almindeligt og kunde antage store Dimensioner.
Et Indtryk af Fattigdommen faar man, naar man ser Antallet af Betlere op
givet til 3000 i 173 1, ja til 4000 i 1732; trods alle Forbud mod Tiggeri var man
lige vidt i 1746. Børnehuset, Internatet for visse Forbrydere, Landløbere, Tig
gere og vanartede Børn, maatte udvides i I
74
L °§ i
I734
havde Rasphuset faaet
sin særlige Bygning. I 1744 fik Vartov en ny Sidefløj mod Farvergade, og 1 I
74
1
oprettedes det Harboeske Enkekloster i Stormgade for fattige adelige Enker; for
trængende af borgerlig Stand sørgedes ved Livrente- og Enkekasser.
Den herskende pietistiske Retning gav yderligere Tiden et eget mørkt farveløst
Præg, navnlig efter Sabbatsanordningen af 1735 ; den gav Anledning til Strid
og Fanatisme, Hykleri og Fornægtelse af al uskyldig Livsglæde. I 1738 blev det