308 / 450
270
Vo r g aml e H o v e d s t a d
satte Sindene i Bevægelse og skabte mange Bryderier. Stridigheder mellem
Mestre og Svende, der kun en sjælden Gang synes at dreje sig om Lønspørgsmaal
(1763), førte til Arbejdsnedlæggelser med paafølgende »Ustyr og Sammenrottel-
ser«; Regeringen tog med haard Haand paa de strikende; strenge Straffe ventede
Ophavsmændene til og Deltagerne i Optøjerne. I den første Halvdel af Fre
derik V's Regeringstid udstedtes der nye eller forbedrede Lavsartikler; men efter
1758 kom der et betydningsfuldt Omslag i Regeringens Stilling til Lavene, hvoraf
Følgen blev Reskriptet af 10. April 1761, som opstiller Principper, der staar
i afgjort Modsætning til de overleverede; der siges i Reskriptet, at »det udi en vel
indrettet Stat ikke lettelig bør formenes nogen at ernære sig paa hvad lovlig
Maade, han bedst véd og kan;« der maatte for Fremtiden ikke oprettes nye Lav,
og nye Lavsartikler maatte ikke stadfæstes. Den københavnske Haandværker-
stand stod i det hele paa et meget lavt Trin. En af de højeste Embedsmænd an
befaler, at Adgangen til Lavene lettes, for at der ved den derved skærpede Kon
kurrence kunde skaffes bedre og billigere Varer; »dette er udi København højst
nødvendigt, hvor det, som kaldes main d'æuvres (Haandværk) er i Forhold langt
dyrere og derhos ofte siettere end i nogen anden anselig Stad i hele Europa.« Et
alvorligt Forsøg paa at ophjælpe Standen blev gjort, da Magistraten blev bemyn
diget til at anordne Svendeprøver ved Lavene; det havde hidtil kun været i Brug
hos Malere og Bødkere.
De frisindede Grundsætninger, som efter 1761 blev fulgt overfor Haandvær-
kerne, staar i en mærkelig Modsætning til den Maade, hvorpaa man stadig søgte
at fremme Manufakturer og Fabrikker; her benyttede man sig endnu af Befalin
ger og Trusler, Indførselsforbud og Privilegier, alle Slags Begunstigelser, selv di
rekte Pengeunderstøttelser. Paa dette Punkt fortsætter man Linien fra Kristian
VTs Dage.----------
En stor og betydningsfuld Udvidelse fik Hovedstaden, da Frederik
1 n
ledning af den oldenborgske Kongestammes 300 Aars Jubilæum besluttede at
bortskænke Amalienborg Have og den derved liggende Mønsterplads til Bygge
grunde, d. v. s. hele det Areal, der begrænses af nuværende Bredgade, Ny Told
bodgade, Toldbodvej og St. Annæplads. Det nye Kvartér var egentlig tænkt at
skulle være et Handels- og Forretningskvartér, men i Stedet rejstes der fornemme
Palæer, og det blev en aristokratisk Bydel, for Størstedelen beboet af Hoffolk og
og Embedsmænd. Blandt de nye Bygninger kan nævnes Gehejmeraad v. Ostens
store Gaard (nu Amaliegade Nr. 13), Grev Berckentins Palæ (senere det Schim-
melmannske), det Bernstorffske Palæ (i Frederiksgade, senere den græske Kon