296 / 450
258
Vo r gaml e H o v e d s t a d
føres ind til Ulfeldts Plads (Graabrødretorv) og videre til Skindergade; Skiden-
stræde (Krystalgade) og Landemærket (med Slippen) skulde gøres til 24 Alen
brede Hovedgader og Store Brøndstræde føres igennem til Vognmagergade. Ad
skillige af de gamle, snævre Gyder, der nu laa i Aske, burde aldrig mere genop-
staa: Store og Lille St. Klemensstræde, Helligkorsstræde, Vognbadstuestræde,
Antiquestræde og Endeløsstræde.
Kommissionens Forslag blev godkendt af Kongen; de nødvendige Arealer
blev eksproprierede, og i Begyndelsen af 1729 blev de nye Gadelimer afstukket
med Pæle; men disse Foranstaltninger mødtes af Borgerne med afgjort Misfor
nøjelse; de var fortvivlede over at skulle miste deres Grunde eller Stykker deraf,
0° Paabudet om, at Bygningerne til Gaden skulde opføres med Grundmur, fandt
man urimeligt og uretfærdigt. Regeringen blev tilsidst nødt til at give ^ndrøI" ‘
melser paa flere Punkter for at berolige Gemytterne; flere af Gaderne blev ikke
som planlagt — udvidet. Indrømmelserne tilfredsstillede imidlertid ikke Bor
gerne; men Gadereguleringskommissionen fortsatte sin Virksomhed og var om
trent færdig med Udstikningen af Gaderne ved Udgangen af 1730.
Med Genopbygningen af Byen gik det smaat. Vanskeligheder med at frem
skaffe Bygningsmaterialer og Haandværkere hindrede Arbejdet, og det var saa
godt som umuligt at faa Penge til Laans til at bygge for; Ildebranden havde til
Gavns belært Kapitalejerne om, at faste Ejendomme var et daarhgt Pant; tvært
imod at laane Grundejerne Penge til Byggeri opsagde Kapitalisterne mod Kon
gens Ønske i Massevis deres Prioriteter i baade brændte og skaanede Bygninger,
og Grundejere og Husejere truedes med Ruin. Det var saaledes nødvendigt at
ordne Prioritetsspørgsmaalet, og i Juni 1729 nedsattes en Prioritetskommission,
der søgte at løse Problemet*
Det var Kongens Maal at samle alle Kræfter om Byens Genopførelse; Gade
reguleringen og Prioritetskommissionen var de indledende Skridt hertil; der b ev
givet Københavns Indbyggere forskellige Friheder, f. Eks. Tilladelse til at bryde
Kalk paa Saltholmen og Bygningssten paa Stevns og til at være forskaane e or
Indkvartering i en Aarrække, naar de opførte grundmurede Bygninger; men saa
længe Borgerne manglede de vigtigste Forudsætninger, Kapital og Haandvær
kere, for at benytte disse Friheder, var de selvfølgelig uden Betydning. I de første
Maaneder efter Branden blev der ikke foretaget noget alvorligt Byggeri fra p
vat Side; »det københavnske Borgerskab var halvt eller helt desperat, det var
umuligt at bringe det til Raison,« siges der; man nøjedes med at istandsætte nogle
af de mindst beskadigede Huse og med at opføre nogle interimistiske Hytter