68 / 450
Ruinerne af Jarmers Taarn.
VÆRN OG FÆSTE
Af GEORG BORUP
E
f t e r d ø n n i n g e r n e
fra den store Folkevandrings vilde Kaos drog sine dybe Spor
langt ind i Middelalderen, Oldtidens glimrende Kultur og velordnede Stats
forhold var rendt overende af Hunnernes hærgende Horder, og paa Ruinerne
groede Vandalismens Ukrudt frodigt kun levnende sparsom Plads til de spæde
Spirer, der under Korsets Tegn skulde blive Bærerne af den nye Kultur, Som
Følge heraf herskede der i disse Tider næsten overalt i Europa urolige og mere
eller mindre lovløse Tilstande, Det blev derfor til en uafviselig Nødvendighed
for enhver By af blot nogen Betydning og Omfang at søge sin Sikkerhed bag
solide Mures og dybe Graves Værn, Til Krig, Fejder og Ufred kom endnu
Landevejens Rov og Havets Fribytteri, og den By, der laa ubeskyttet hen,
ene stolende paa sine Indbyggeres Mod, Kræfter og Aarvaagenhed var ilde stedt,
Køpmannæhafn
dannede i saa Henseende ingen Undtagelse herfra. Borgen,
som Absalon lod bygge paa Strandholmen, var kun at betragte som det første
og nødvendigste Led i Befæstningen, Ifølge Byens Beliggenhed var Faren for
et Overfald størst søværts fra. Men naar der ved Hjælp af en Borg var sat en
kraftig Stopper herfor, maatte endvidere en fjendtlig Landgang Nord eller Syd
for Byen med paafølgende Berending af denne tages med i Betragtning. Følgelig