70 / 450
Værn og Fæs t e
55
mers Gab«, Da der omkring 1528 blev opført et Taarn paa dette Sted, fik det
Navnet Jarmers Taarn, hvoraf der endnu findes Rester paa Jarmers Plads,
Efterhaanden som Krigskunsten udvikler sig og navnlig efter Krudtets An
vendelse, afløses Plankeværket, der nu ikke længer kan gøre Fyldest, mere og
mere af Mure med fremspringende Taarne, som for at kunne staa Maal med
Skydevaabnenes hastige Udvikling stedse maa gøres sværere. For yderligere at
øge Befæstningens Modstandsdygtighed begynder man endvidere med at opkaste
Volde bag Murene og fylde Taarnene med Jord, Den næste Forbedring, der
skrides til, er at gøre Voldene bredere for derved at skaffe Plads til det svære
Skyts, Hermed fremtræder da Jordvolden som et Led i Befæstningskunsten, og
da dens store Fordele snart vinder almindelig Anerkendelse, gaar man efterhaan
den helt bort fra det kostbare Murværk; Bastioner og Courtiner afløser Taarnene,
en hel Række nye Udenværker til Forstærkning af Befæstningen kommer fra Tid
til anden til, og saaledes sker da efterhaanden Overgangen til den nyere Tids
Befæstningsmaade,
Disse Forbedringer af Befæstningen foregaar dog i meget langsomme Tempi.
Endnu i Kristoffer af Bayerns Stadsret fra 1443 tales der stadig om »Bysens Mure
og Planker«, og saa sent som i 1519 berettes der om et Stræde, »der løber fra Set,
Pederstræde udi Nør ned til Byens Planker«, Af de opbevarede Dokumenter
Byens Befæstning vedrørende, der bl.a, findes samlet i G,F,Lassen's Bog: »Docu
menter
&
Actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings Historie« fremgaar det, at
man i disse Tider saa godt som uafladelig har arbejdet paa Fæstningens Ud
videlse og Forbedring. København har hurtigt udviklet sig til at blive Nordens
vigtigste By, og Kongerne holder vagtsom Øje med, at Byens Forsvar er i god
Orden,
Det Billede, der kan tegnes af det middelalderlige København, vil i mange
Henseender faa et ganske andet Præg, end det en Købstad af lignende Størrelse
i vore Dage viser. Ingen Forstæder med landlige Huse og blomstrende Haver
vidnede om Byens Udvidelsestrang; alt blev holdt strængt indenfor dens Mure.
Adgangen til Byen var trang og besværlig; over Vindebroer og Udenværker kom
man endelig til Porten, hvor Vagten visiterede enhver grundig. Stadens Sikker
hed paabød i hine urolige Tider den størst mulige Afsondrethed fra Omverde
nen og den yderste Forsigtighed i ethvert nødvendigt Samkvem med den.
I Længden oversteg dog Arbejdet paa Byens Befæstning og de dermed for
bundne Omkostninger Borgernes Ydeevne. Allerede Christian den i.ste maa i
en Befaling af 1455 opfordre Lærde og Læge, saavel Riddere, Svende, fnbaarne