Previous Page  202 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 202 / 251 Next Page
Page Background

6 4

»Kom saa!« — Hvor kunde han dog være saa lige­

gyldig!

Saa gik vi gennem den lange Vestergade og ned

gennem Overgade, jeg bestandig 6 Skridt efter

Officeren. Jeg anede ikke, hvad der skulde ske med

mig, jeg husker blot, at de Billeder fra den russisk­

tyrkiske Krig, jeg havde set hjemme, og hvor Tyr­

kerne skar Halsen over paa Fjenden med krum

Sabel, svævede rundt i min Forestillingskreds. Da

vi naaede

Sæbegaarden,

der ligger lige over for Frue

Kirke, og Løjtnanten drejede ind ad Porten, var jeg

paa det klare med, at jeg skulde føres op til Gene­

ralen, som jeg vidste boede der, fordi Regiments­

musikken en Gang om Ugen spillede uden for det

Hus. General Hammer boede oppe paa første Sal,

og da vi kom op til Indgangsdøren, gik Løjtnanten

ind uden at ringe paa og sagde, at jeg skulde vente

udenfor. Det forekom mig, der forløb en Evighed,

men endelig gik Døren op, og jeg blev af en Ordon­

nans, der sad i Forstuen, vist ind i et stort Værelse.

Da jeg traadte ind ad Døren, stod Generalen og ved

Siden af, lidt bagved, Adjutanten, begge støttende

sig til deres

Sværd.

De saa meget alvorlige ud, og

jeg ventede en frygtelig Straf, men havde dog be­

standig et lille Haab om, at de vilde skaane mit Liv.

De kunde da umuligt nænne at hugge mig ned,

oven i Købet to mod een. General Hammer var en

høj, tynd Skikkelse med et vældigt stort graat Over­

skæg og et Par stærke, graablaa Øjne. Han spurgte

mig, om jeg var Spillemand 5, Nielsen, og da jeg

havde svaret ja, holdt han en kort, men meget streng

Tale til mig og sluttede med, at dette turde ikke ske

oftere. Da jeg af hele min Sjæl svarede: »Nej, Hr.

General!« smilede han, traadte et Par Skridt frem,

strøg mig over Kinden og sagde, at der vilde ikke

ske videre i Sagen denne Gang. Jeg var lykkelig.

1) Hvilke Signaler skulde Carl Nielsen af og til

spille? Hvordan var han til Mode, naar han blæ­

ste Reveillen? Hvorfor?

2) Hvilket Uheld havde Carl Nielsen en Morgen?

Hvorledes gik det til?

3) Hvad gjorde Carl Nielsen straks, da han vaag-

nede? Mon Underofficeren gerne vilde have hjul­

pet ham? Hvoraf kan man slutte det? Hvorfor

hjalp han ham ikke? Hvad maatte han tværtimod

gøre?

4j Hvorledes befandt Carl Nielsen sig de følgende

Dage? Hvilken Ordre modtog han derefter? Hvor­

ledes forberedte han sig til at møde hos Premier­

løjtnant Glahn? Hvorfor undrede han sig over

Løjtnantens Optræden?

5) Hvor gik Løjtnanten hen med Carl Nielsen?

Hvilke Forestillinger beskæftigede Carl Nielsen

paa Vejen? Beskriv det Syn, der mødte ham, da

han endelig fik Adgang til Generalens store Væ­

relse! Hvad tænkte Carl Nielsen, da han stod over­

for de to Officerer? Hvilken Straf fik han? Hvor­

dan mon Generalen i Grunden syntes om Carl

Nielsen? Hvoraf faar man det Indtryk?

7. og 8. Normalklasse.

Diktat.

Som i 2. Mellemskoleklasse.

Fristil.

Som i 3. Mellemskoleklasse.

8. Klasse.

Regning.

1. 1928 var der i Københavns Kommuneskoler:

Antal Klasser Antal Børn

1. N orm alklasser.........................

254

8690

2.

»

.....................

253

8643

3.

»

.........................

253

7952

4.

»

.........................

257

8170

5.

»

.........................

262

8161

6.

»

.........................

209

5710

7.

»

.........................

152

4075

8.

»

.........................

34

850

H jæ lpeklasser...............................

52

977

M ellem sk olek la sser...................

258

6527

R e a lk la sse r...................................

29

597

Andre K la s s e r .............................

65

1008

a) Hvor mange Klasser var der i alt?

b) Hvor mange Børn var der i alle Klasser til­

sammen ?

c) Hvor mange pCt. (1. Dec.) af alle Børnene gik

i Mellemskoleklasserne?