200 / 251
62
4. Kl.: Vi har en lille Kolonihave; i den er der et
Lysthus og mange smukke Blomster. Der er
ogsaa Kartofler, Radiser og Jordbær.
5.— 7. Kl.: Afkrift efter Bog. Stykket vælges af In
spektøren i Klassens Læsebog.
Anm.:
I 1.
—
2. Klasse skrives 5 Linier, en Sætning paa hver
Linie.
I 3.— 7. Klasse skrives 10 Linier; paa den 11. Linie
skrives 246 km 80 m + 135 km 79 m.
I alle Klasser skrives paa nederste Linie: Navn og
Klasse.
3. Mellemskoleklasse.
Diktat.
2.
April er en Mærkedag i Danmarks Historie.
Paa den Dag stod Slaget paa Kongedybet i 1801,
og 2. April 1805 fødtes Danmarks store Eventyr
digter i et lille fattigt Hjem i Odense. I Aar, eet
Hundrede og fem og tyve Aar*) efter H. C. Ander
sens Fødsel, mindedes vi ham paa hans Fødselsdag.
Først var der Tableauer paa Skolerne og bagefter
en Fest paa Raadhuset. Jeg stod i Muslingeskallen
og saa alle Børnene i de morsomme Eventyrdragter.
De store Llovedstadsblade bragte ogsaa mange mor
somme Billeder af de kostumerede Børn. Jeg saa
dem baade i Socialdemokraten, Politiken, Berling-
ske Tidende og Nationaltidende.
Fristil.
Fortæl om H. C. Andersenfesten**)!
(Børn, der har været fraværende paa H. C. Andersen-
dagen, kan fortælle om en anden Fest paa Skolen).
*) Skrives med Bogstaver.
**) Der fortælles enten om Festen paa Skolen eller om Fe
sten paa Raadhuset.
2. Mellemskoleklasse.
Diktat.
2.
April er en Mærkedag i Danmarks Historie.
Paa den Dag stod Slaget paa Kongedybet i 1801,
og 2. April 1805 fødtes Danmarks store Eventyr
digter i et lille fattigt Hjem i Odense. I Aar, eet
Hundrede og fem og tyve Aar*) efter H. G. Ander
sens Fødsel, mindedes vi ham paa hans Fødselsdag.
Først var der Forestillinger paa Skolerne og bagefter
en Fest paa Raadhuset. Jeg stod i Muslingeskallen
*) Skrives med Bogstaver.
og saa alle Børnene i de morsomme Dragter. Jeg
saa ogsaa mange Billeder af de udklædte Børn baade
i Socialdemokraten, Politiken og Berlingske Ti
dende.
Genfortælling.
Frederik den Sjette og Bondekonen.
En Dag mødte en Bondekone paa Frederiksberg
Slot og vilde tale med Kong Frederik den Sjette.
Den vagthavende Officer meddelte hende, at hun
maatte komme igen til Kongens sædvanlige Mod
tagelsestid; men Konen lod sig ikke saadan afvise.
Hun sagde, at hun var kommet langvejs fra, og
det gjaldt en Sag om Liv og Død; derfor maatte og
skulde hun tale med Kongen. Officeren gik da ind
og fortalte Kongen om Sagen, og Konen fik Adgang
til Kongen, skønt han havde meget travlt.
Saa snart Konen var kommet inden for Døren,
for Kongen hen imod hende og sagde paa sin barske
Maade: Naa, hvad vil hun; det er vel noget Tosseri.
— Konen lod sig dog ikke forknytte, men svarede
med Taarer i Øjnene: Nej, det er ikke noget Tosseri,
for det gælder min Søns Liv, og jeg er kommet for
at bede om Naade for ham. — Kongen blev rørt
ved disse Ord og bad Konen forklarer ham hele Sa
gen. Han fik da at vide, at hendes Søn var blevet
sat i Arrest; han var anklaget for at have skudt paa
en Skovfoged; men hun vidste, at han var uskyl
dig. Kongen hørte opmærksomt efter, og jo længere
han hørte paa Konens Fortælling, des bedre syntes
han om hende. Der var noget ærligt og redeligt
over hendes Tale og Væsen. Samtalen endte med, at
Kongen lovede hende, at Sagen skulde blive nøje
undersøgt.
Kongen holdt sit Ord. En Undersøgelse blev straks
sat i Gang, og ved denne viste det sig, at den unge
Mand virkelig var uskyldig, og at det var Skovfoge
den, der af Nag og Ondskab havde rejst Beskyldnin
gen imod ham. Skovfogeden blev nu straffet og
mistede sin Stilling, men den unge Mand fik Oprejs
ning, og Kongen antog ham som sin Rideknægt.
(Fortællingen oplæses to Gange.)
1. Mellemskoleklasse.
Diktat.
Paa H. G. Andersens Fødselsdag var jeg inde paa
Raadhuspladsen med min Skolekammeret, og der