98
saa megen Selvfornægtelse som De! Hvor skulde da
alle vore Selskaber blomstre! Ja, Efterverdenen selv
skulde sige, det var sto rt at tænke som min Skrædder!
Jeg bar ingen Hensigt til Belønning med denne
min Lovtale; det skal være mig nok, om' D e fremdeles
vil tillade mig a t regnes blandt D e r e s Puffere, og at
det saa vidt muligt maa tindes i Kjolen, som staar paa
Regningen. Jeg benlever stedse, Højstærede!
Deres beredvilligste
Steffen Stokfisk/4
Efter en bøjst uklar Indledning om tarvelig Vind-
skibelighed og Overdaadigbed, fortælles der, at Over-
daadigbeden, der vilde bosætte sig ber, men ikke kunde
faa kæ reiser bos de Borgere, der vilde fremme Tarve
ligbeden, af Harme berover forenede sig med Bagta
lelse og Smiger, for at kaste Uenigheds Sæd ind i det
Selskab, som vilde modsætte sig dens Flor. „Med taare-
fulde Øjne maa vi fortælle, bvor nær Bagtalelsen havde
tø rt os bag Lyset, i det den haver ladet Byrygter løbe
med sex ubedragelige Kjendetegn paa en hædret og
mageløs Dannekvinde:
1) A t b u n k a n l a v e R i b s v i n .
2
) At b u n k l æ d e r s i g i H v e r g a r n og e l s k e r
k u n d e t h j e m m e g j o r t e .
3) At b u n b l i v e r s yg a f a t k j ø r e i e n g e l s k
K a r e t .
4) At h u n m e r e a f N ø d e n d a f L y s t k j ø r e r
i Ka n e .
5) At b u n k u n l a v e r t r e R e t t e r Ma d , og f o r
a l t i n g Ø l l e b r ø d om L ø v e r d a g e n .
6) At b u n a f f y s i s k e og m o r a l s k e G r u n d e
k u n t a g e r l i d e t t i l s i g om A f t e n e n .
Men vi leve i alt for kræsne Tider til, at slige
Rygter skulde kunne anbøres uden Fo rag t.“