100 / 196
93
sig som gode Hensigter uden noget synligt Resultat,
maaske kar kan fundet det for snurrigt at kreere et
„kongeligt“ Borgerdydsselskak.
Men Stikolt opgav ikke Ævret saa let, kan vedblev
a t kenlede Kronprinsens Opmærksomhed paa Selskabet,
og i et nyt Brev*) af 16. Decbr. 1785 afgiver han en
lille Rapport.
Adressen er til Biilow, men Meningen
er naturligvis, at Indholdet skulde naa til højere
Steder.
Han berører den Storm, der rejste sig, foranledi
get ved den 6. Artikel i Grundlovene, den er nu d re
vet over, og han forsvarer Vedtægterne. Da Selskabet
modtog alle uden Stands Forskjel og vilde gjøre Ind
skrænkninger i Levemanden, saa maatte Vedtægterne
være af forskjellig Natur med Hensyn til Forskjellen
mellem Klasserne af Befolkningen.
„Fra denne Synspunkt maa nu Vedtægterne betrag
tes, og naar saaledes sker, vil det befindes, at de første
25 ere skikkede. Deriblandt ere nogle, som ere især
passende for alle, som den 10., 11., 12., 13., 14., 15. og
25. Vedtægt, hvorudi Hensigten er, at holde Penge i S ta
ten og give egne Børn eget Arbejd og Fortjeneste. —
Andre derimod passe sig paa Stænder, som ønske Ind-
skrænkelse, som den 1., 2., 3., 5., og 6. Vedtægt. —
Andre derimod gaa endnu videre til dem, som ingen
Depenser taale og ønsker dem Lejlighed til at fritage
sig for Skikke indførte, som et vist Slags Modelove fore
skrive dem og deres Bekjendtskaber, saasom den 17.,
20., 23. og 24. Vedtægt. —■Andre derimod, som den
18. og 19. sigte til at hindre unyttige Depenser og unyt
tig overdreven Ødselhed for den fattige især, og saale
des vil det blive let at gjøre Rede for hver Vedtægt,
*) Ligeledes i Biilows Manuskriptsamling Nr. 131b.