97 / 196
90
det skulde en Gang blive en Vedtægt i Borgerdydssel
skabet: „Vi underskrevne forpligte os til ej at bivaane
noget Festin eller Bal uden Porten, Bryllupper und
tagen, hverken Sommer eller Vinterdage.“ Man kunde
ellers spørge om de formuendes Lyststeder ikke ogsaa
ligge uden Porten, og hvorfor man ikke maatte komme
der, naar man blev buden? Dog vi bryde af, en af
Selskabets egne Medlemmer har meddelt det sine Tan
ker over disse Love, og en af vore yndede Skribentere
har nogle Erindringer til Publikum under Arbejde; disse
ville vi da oppebie.“
Vi ville nu fremdrage et ganske ejendommeligt
Aktstykke af Btilows Brevsamling*), et Brev fra Selska
bets Præsident:
„Deres Højvelbaarenhed!
Naar Retskaffenhed og Dyd leder Undersaatten,
naar Kjærlighed til Kongen og Fædrenelandet brænder
i alles Hjærter, saa er de rette Dæmninger satte for
Lidenskaber og alle deres forskjellige Udbrud, hvad
enten skadelig Overdaad, Yppighed eller andre La
ster, som paa andre Maadér skader; da er og det
bedste Hegn og Gærde satte for Fordom, som virker
saa saare meget til Hinder for det bedre, ja endog for
den Slags Kaprice, som er en hinkende Søster af Fo r
dom. Da og først da er Grunden lagt til Kundskabers
og Indsigters almindelige Udbredelse, som fordriver alle
de Taager, som indhylle Sandhed, og til den Lyst og
Kappen, som grundigen formerer Forsøgene. Først da
Jesper bestille en god Karet med 4 Heste til Kl. 1, og ret
et lækkertMaaltid Mad til 3 Personer paa Skydebanen. Den
bei’lige Mad, som der laves, hvem den ikke mere kan give
Appetit, den er det ude med: den kan lige saa gjærne gaa
hen og tage fire Doktere an paa én Grang, for at gjøre Pinen
kort.“
*) Nr. 131 b.