SelskabetForBorgerdyd

have dog adskillige og agtede Mænd følt, at de skyldte

deres Æ re at gaa ud af Selskabet, og at der endnu

ere gjorte Forslag til denne Lovs fuldkomne Afskaffelse

skjønt den findes i Selskabets Grundlove.*) Altsaa havde

jeg Ret i at sige det, og at jeg havde Ret til at sige

det, beviser følgende Sted i E tatsraad Rothes foranførte

Skrifter. „Det er fast besluttet, at Selskabet i ét og

alt vil arbejde aabenbarligen, som i det hele ærværdige

Folks Paasyn.“ Og nu vil jeg underkaste enhver af

vore Læseres Kjendelse, om i det, jeg bar skrevet, er

mod Selskabet ført en stiklende og forhaanende Pen,

og om jeg bar skrevet andet, end hvad Selskabets agt-

værdigste Medlemmer selv tænke og sige.

I øvrigt kunne vore Læsere være forsikrede om, at

ikke Hædersmanden, og end mindre de, der ville hævne

sig med Uartigheder, skulle forhindre os fremdeles at

sige her, hvad vi vide og tænke om Selskabet, med den

redelige Frimodighed, som vi én Gang have gjort os

til Lov at tale med om alt, hvad vi tro os beføjede til

at dømme om.“

I Litteraturoversigten i Tidsskriftets Oktoberhæfte**)

kommer Rahbek tilbage til det Forbud, der har bragt

ham i Harnisk. „Selskabet for Borgerdyd har . . . . la

det sine Bestyrelses- og Grundlove og sine første 25

Vedtægter gaa i Trykken.

Dens Bestyrelseslove vil

vi forbigaa, thi de vedkomme kun dem selv; men iblandt

Grundlovene, lrvorpaa Selskabets Værd for Fædrenelan

det efter deres egne Ord beror, findes det ikke alene

omtvistende, men endog svækkede Forbud mod drama

tiske Selskaber saaledes aftrykt i al sin Styrke. „Ingeir

kan v æ r e Medlem a f dette Selskab, saa længe han er

*) Bestemmelsen var ikke tagen tilbage den 22. Marts 1789, da

den sidste Underskrift, som findes paa de originale Grundlove,,

er dateret.

**) Pag. ,105.