SelskabetForBorgerdyd

sammen uden at have nogen bestem t Hensigt, og at

man ikke kunde sige andet om dem, end hvad de v e n

t e l i g vilde gjøre; imidlertid betryggedes vi, ved det

vi kjendte Manden, der talte i Selskabets Navn,“ . . .

,,og overalt ved den ædle patriotiske Aand, der hersker

i det hele Skrift; men man forestille sig vor Forundring,

da vi hørte, denne selv samme Mand var traad t tilbage,

og alting viste os, man handlede efter en anden Plan.

Selskabets første Ordens og Bestyrelseslove faldt os i

Hænderne, den, der havde paataget sig at skrive den

historiske Artikel, leverede et nøjagtigt Udtog deraf,

og vi se ikke, hvorledes han derved har kunnet søge

a t gjøre Selskabet latterligt. Vistnok forekom et og an

det blandt det uddragne os sælsomt og at bære Spor

af det yderste Hastværk, og at vi ikke have bedraget

os deri, slutte vi af det, at vi have funden disse selv

samme Steder forandrede i den ny prægtige og ikke

tarvelige Udgave af Selskabets Grund- og Politilove i

Median Folio. Derpaa blev i det sidste Hæfte omtalte

Forbud mod Theaterselskaberne vedtaget, og da Privat-

theatrene høre til Kunsthistoriens, troede j e g , som for

fattede den litterariske Artikel*) det var min Pligt at

tale et Par Ord derom, og da jeg vidste, n a a r , h v o r

d a n og af h v e m dette Forbud var drevet igjennem,

a t give et Vink om, a t det uden Tvivl var en Overilelse.

At det virkelig var saa, og det ikke en liden Overilelse,

er tydeligt deraf, at uagtet den i Selskabets paafulgte

Generalforsamling gjorte Indskrænkning, som fritog

Selskabets nærværende Medlemmer for dette Forbud,

*) Stoffet i Minerva er ordnet saaledes, at „1. Afdeling1 inde

holder Prosaafhandlinger af forskjelligt Indhold, „2. Afdeling“

poetiske Bidrag, „8. Afdeling“ Emner vedrørende Kunst og

Litteratur, hvortil slutter sig en Oversigt over alle ny ud

komne Skrifter, og endelig ,,4. Afdeling“ Udsigt over Begi

venheder i Ud- og Indland, som forfattedes af Pram,