108 / 196
101
Det var cla højst prisværdigt, at man vilde indføre
Vogne, vi selv kunde gjøre. Vore Fruentimmer for
tjente ikke at lastes, om de imellem sig vedtoge at
ville have patriotiske Kvalmer, naar de ikke komme til
at kjøre i danske Vogne. Mændene og Haandværks-
folk maatte i dette, som i alt andet, være deres under
danige Tjenere, og Staden kunde ikke fordre mer af
dem, end at blive syge for dens Bedstes Skyld.
Vi komme til den f j e r d e Egenskab.
Vore Fruentimmer ere for følsomme til at de kunne
taale at se de stakkels Vognmandsheste saaledes at ud-
asnes paa Kjøbenhavns Gader; dernæst sky de af mo
derlige Grunde al Kulde, som endelig maa følge af denne
frostige Fornøjelse. Disse for deres Sundhed saa om
hyggelige Fruentimmere ville vist ogsaa vogte sig for
paa Baller at drikke hastig og komme i Trækvind, som
ikke skal være godt for Lungen. Forstaas sligt un
der Kanekjørsel, hvo kan da laste denne Forsigtig
hed? Vel lægger Bagtalelsen til, at for nogles Øren
haver Bjældelyden været saa skurrende, at endog der
ved Berlokkernes Raslen er bleven dem utaalelig. F e m t e
Egenskab. Med al mulig Umage kan man ikke finde
en Indvending mod denne Egenskab; thi naar Holz-
snepper, Bekkasiner, unge Harer, Svinehoveder, Hane
kamme, Dyrerygge, Muslinger, Østers, Karpetunger med
andre indenlandske P rodukter bruges flittig til disse
trende Retter, da er jo deri in tet ødslet, helst Tarve
ligheden oprejser alting ved at spise Øllebrød om Løver
dagen, da dettes løbende og fortyndende Kraft sætter
Maven i Stand til at begynde igjen om Søndagen. Fra
disse trende Retters ivrige Beskyttere kan man vel og
vente sig vigtige Forslage om at anlægge Menage
rier af Bekkasiner, hvortil adskillige aabne Pladse
her i Byen kunne bruges, der, naar Yngel af Bekka
siner først var hensat derpaa, ville de vist anse dem for