109 / 196
102
Moradser og vel trives. Paa Hanekamme kan ikke fa tte s ;
thi ingen Borgerdyd hader denne Manddoms Zirat.
Endelig nærme vi os tild e n sj e t t e og sidste Egen
skab“ . . . . ..Skulde der findes saa grusomme Mødre,
der hellere vilde spise og drikke stærkt om Aftenen
end føde sunde og stærke Børn, — hvor vel da, at
Mænd træde sammen for at udgive herimod standsende
Love“ . . . . „Vi have da saaledes stadfæstet den ende
lige Slutning: at hos det Fruentimmer, som besidder
disse af Bagtalelsens Strube reddede sex Egenskaber,
findes en temmelig væsentlig Del af det, man kan for
dre hos en fuldkommen Dannekvinde. Yel kunde man
lægge nogle Egenskaber til, men disse ere ikke af no
gen Vigtighed helst for Koner af halvhundrede Aar.
Forsigtighedsregler nemlig i Svangerskab, sand Lyst til
egen Opammen, Barnets fornuftige Opdragelse, ikke at
overlade dem 'til Tjenestefolk, ej at glemme, hvorledes
Forældres Exempler hver Time danner Barnet, samt
og, at larvelighed ikke bestaar i planløs Gnien og
Sparen, men i fornuftig Vindskibelighed.
At en Tænkemaade, ledet af disse Sandheder,
vil blive almindelig, have vi Ret til at haabe af det
Selskab, der med Glæde hørte den Tale, som sigtede
til at besjæle alle med Friheds Aand og opmuntre dem
til at oprette Realskoler, hvori hine Sandheder kunne
indprentes Ungdommen. Noget afvigende fra dette Øje
med synes det Selskab at handle, som vilde sørge for
Børnenes Paaklædning, inden Skolen var oprettet, at
disse ikke maatte gaa uden med uldne Strømper, ikke
paa Bal, ikke spille Kort, osv. For gamle Folk synes
slige Vedtægter ikke at være gjorte. At behandle Mand
dom som Barndom, at opdrage Mennesker bag fra, sy
nes at være et vanskeligt Foretagende, siden det er
unaturligt; sindige gamle kunne let falde paa at le ad
slige \ed tæ g te r, og de Love, man ler ad, have sjælden