K J Ø B E N H A V N S
HOF- OG SLOTSK IRKE
et officielle Navn var tidligere Hof- og Slotskirken,
og før det første Christiansborgs Opførelse 1733—40
var Slotskirken eller Slotskapellet, som det oprindelig
kaldtes, beliggende inde i selve Slottet, og kan ad historisk
Vej forfølges gennem de svundne Tider.
I Bispernes Tid var Borgen uanselig, idet man lagde
Hovedvægten paa, at den blev en stærk Fæstning, og saa-
ledes ikke et tillokkende Opholdssted, hvad Bekvemmelig
heder angik. Biskopperne havde heller ikke fast Bolig her,
men har sandsynligvis foretrukket at bo paa den saakaldte
Østergaard, den Gaard, der skal have været den ældre
Borg, der 1298 maaske har været omgivet af en Grav,
og som tilhørte Biskoppen. 1328 fremtræder den tydelig
som en Avlsgaard til Slottet, idet der som Inventarium
nævnes 3 Plovheste og 6 Plovjærn, og endelig nævnes den
i Jordebogen fra c. 1370. Åf denne ses det ogsaa, hvor
den laa, thi i et Brev af 1298 faar Sorø Kloster en Grund
mellem Østergaards Grav og Havet nær ved Muren, og
denne Grund siges i jordebogen fra c. 1370 at ligge ved
Nicolai Kirkegaard. Man maa derfor formode, at Vandet
har gaaet op til Nicolai Kirkegaards vestre Side, og at
en Mur har gaaet ud mod Stranden.
Østergaard er det samme som den senere Vingaard.
Det er ogsaa meget muligt, at Østergaard har været en
gammel Kongsgaard, hvor Kongens Foged boede, som
havde Tilsyn med Markedet, og med at Kongens Interes-