Previous Page  83 / 128 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 83 / 128 Next Page
Page Background

— 10 —

Aflad, som naar de besøgte de andre Kirker i og uden

for Byen.

Christian den Anden stiftede en større Gudstjeneste

her i Slotskapellet, som det synes til Ære for S. Olav, og

Povl Eliesens Prædiken 1522, der havde saa skæbnesvangre

Følger for Karmelitterkollegiet, er bekendt nok. Samme

Mand prædikede 4 Aar efter igen i Slotskapellet for Fre­

derik den Første, hvor han atter paadrog sig Uvilje for

sin Fremstilling af Luthers Lære, idet han atter gik imod

Strømmen, og viste, at han var en Mand, der ikke frygtede

for at udtale, hvad han ansaa for Sandhed.

Under Kong Hans og Christian den Anden maa der

have været foretaget en Udvidelse af Slotskapellet, hvilket

Klokkernes Indskrifter tydede paa, idet de bar Aarstallene

1491 og 1520.

I Eske Biildes og Peder Godskes Indberetning 27.

Juli 1546 til Kongen om Pesten nævnes Slotspræsten bl. a.

„. . . . thaa haffuer Peder Godske oc ieg y dag ladit

„forfare hvis predicanther till alle sogne kyrckyer her

„vvttj byen wedt her N i e l s , predicanther her paa

„E. Ko. Mats: slott, oc skicke wij Etthers Kong:Maitt.

„her indlucth end seedell jndhollindis huormanghi per­

l o n e r ther haffuer werit begraffuen wttj huertt sogn

„paa viij dagis tiidt forleden oc thesligiste saamange

„som siugheligge y huertt sogen.............

Før 1534 bestod Slottet af en Del mindre Bygninger,

af hvilke de ældste, der blev bevaret til senere Tider,

vendte ud mod Slotspladsen. Det var først Christian den

Tredje, der lod foretage store Forandringer, Ombygninger

og Tilbygninger ved Slottet. I tidligere Tider hørte man

kun Tale om Slottets eller Borgens Kapel, Slottet havde

stadig savnet en egentlig Kirke i eller ved Slottet, og

Kongefamilien søgte derfor til Vor Frue Kirke, hvortil

baade Kongen og Dronningen plejede at ride, naar det

var Magsvejr, medens Slotsherren og hvem der ellers hørte

til Slotspersonalet, var henvist til Nicolai Kirke.

For nu omsider at faa afhjulpet dette Savn, lod Chri­

stian den Tredje, efter Reformationen, den første Hof- og