83 / 128
— 10 —
Aflad, som naar de besøgte de andre Kirker i og uden
for Byen.
Christian den Anden stiftede en større Gudstjeneste
her i Slotskapellet, som det synes til Ære for S. Olav, og
Povl Eliesens Prædiken 1522, der havde saa skæbnesvangre
Følger for Karmelitterkollegiet, er bekendt nok. Samme
Mand prædikede 4 Aar efter igen i Slotskapellet for Fre
derik den Første, hvor han atter paadrog sig Uvilje for
sin Fremstilling af Luthers Lære, idet han atter gik imod
Strømmen, og viste, at han var en Mand, der ikke frygtede
for at udtale, hvad han ansaa for Sandhed.
Under Kong Hans og Christian den Anden maa der
have været foretaget en Udvidelse af Slotskapellet, hvilket
Klokkernes Indskrifter tydede paa, idet de bar Aarstallene
1491 og 1520.
I Eske Biildes og Peder Godskes Indberetning 27.
Juli 1546 til Kongen om Pesten nævnes Slotspræsten bl. a.
„. . . . thaa haffuer Peder Godske oc ieg y dag ladit
„forfare hvis predicanther till alle sogne kyrckyer her
„vvttj byen wedt her N i e l s , predicanther her paa
„E. Ko. Mats: slott, oc skicke wij Etthers Kong:Maitt.
„her indlucth end seedell jndhollindis huormanghi per
l o n e r ther haffuer werit begraffuen wttj huertt sogn
„paa viij dagis tiidt forleden oc thesligiste saamange
„som siugheligge y huertt sogen.............
Før 1534 bestod Slottet af en Del mindre Bygninger,
af hvilke de ældste, der blev bevaret til senere Tider,
vendte ud mod Slotspladsen. Det var først Christian den
Tredje, der lod foretage store Forandringer, Ombygninger
og Tilbygninger ved Slottet. I tidligere Tider hørte man
kun Tale om Slottets eller Borgens Kapel, Slottet havde
stadig savnet en egentlig Kirke i eller ved Slottet, og
Kongefamilien søgte derfor til Vor Frue Kirke, hvortil
baade Kongen og Dronningen plejede at ride, naar det
var Magsvejr, medens Slotsherren og hvem der ellers hørte
til Slotspersonalet, var henvist til Nicolai Kirke.
For nu omsider at faa afhjulpet dette Savn, lod Chri
stian den Tredje, efter Reformationen, den første Hof- og