84 / 128
—
11
—
Slotskirke bygge i Slottets søndre Fløj, som fik to smaa
Taarne foruden Kirketaarnet, og befalede, at, medens Ar
bejdet stod paa, skulde der holdes en Tolvprædiken i Vor
Frue Kirke.
Af denne Slotskirke er endnu en Levning tilbage, idet
Alteret foræredes af Christian den Sjette til Helligaands
Kirke, et kostbart og smukt Vidnesbyrd om Udstyrelsen
af det Guds Hus, hvorfra det toges. Anledningen hertil
var Ødelæggelsen af Helligaands Kirkes Indre ved By
branden 1728 og Ombygningen af Kjøbenhavns Slot.
Den, som i Midten af det 17. Aarhundrede besøgte
Slottet for første Gang, vilde uvilkaarligt standse ved
Slotsgraven foran Broen og betragte Slottets imponerende,
uregelmæssige Murmasser. Jeg skal ikke komme ind paa
en Beskrivelse af Slottet, men blot omtale, at fra Slottets
Forgemak kom man ind i Gemakket, der i 1679 indret
tedes til Kirke for Dronningen, og benyttedes til refor
mert Gudstjeneste. De kirkelige Handlinger forrettedes af
Johannes Musculus, der havde fulgt Dronningen fra Hes-
sen. Salen, der var 14 Al. bred og 16 Al. lang, var draget
med stribet uldent Kammer-Hængsel.
For de kirkebe
søgende Honoratiores fandtes
12
Stole med rødt Læder
og for de almindelige reformerte Borgerfolk 20 gemene
Fyrre Bænke. I Forgemakket holdtes før 1679 reformert
Gudstjeneste, indtil Kirken blev indrettet i Stueetagen.
Jeg gaar nu over til den nærmere Omtale af Kirke
fløjen.
Hof- og Slotskirken var et stort Rum, der gik igen
nem to Etager, I
6
V
2
Al. højt til Hvælvingen og med Vin
duer til begge Sider. Loftet var en flad Krydshvælving,
og ligesom Drabantsalen dannede Rummet en svag stump
Vinkel følgende Gaardens Sider. Foroven fandtes et om
løbende Pulpitur i udskaaret Træværk med Guld og Farver,
hvilket Christian den Fjerde i 1622 ved en Gennemgang
satte i Forbindelse med Drabantsalen. I Pulpituret midt
for Alteret, fandtes nemlig den kongelige Stol. I 1666 var
den saavel som Prædikestolen omhængt med Fløjl og
Damask i sorte Farver, formodentlig bibeholdt fra Chri