81 / 128
— 8 —
ser der haandhævedes. Men om den just paa Absalons
Tid har været en Borg, er ikke sandsynligt, men det er
muligt. Dens Navn Østergaard synes dog nærmere at
hidrøre fra Byens eller Slottets Standpunkt. Kongerne
havde til Trods for Besiddelsen af Kjøbenhavn ikke haft
fast Bopæl paa Kjøbenhavns Slot, først Christoffer af
Bayern tog i 1443 den Beslutning at tage fast Ophold paa
Kjøbenhavns Slot, og nu ved Slottets Overgang til Kongen,
maa der være foretaget forskellige Forandringer, Tilbyg
ninger og Forbedringer ved Slotsbygningerne, da han ellers
næppe kunde have holdt sit Bryllup her. Paa dette snævre
Omraade
boede saa Kongen med hele sit Hof, og her
forlystede man sig med Gæstebud og Hoffester efter T ider
nes tarvelige Skik.
Fra nu af blev Kjøbenhavns Slot Kongesædet og der
med ophøjedes Byen til Hoved- og Residensstad for de
den Gang forenede 3 nordiske Riger, og hermed var Spiren
lagt til Stadens raske Opblomstren. Sin egentlige Indvielse
som Residensstad fik den, da Christoffer af Bayerns Bryl
lup fejredes paa Slottet i 1445, og et endnu mere officielt
Stempel,
som Landets første By, modtog den 1449 ved
Christian den Førstes Kroning.
Den gamle Borg fra Absalons Tid var stadig bleven
udvidet og ombygget, idet hver Konge byggede sit Stykke
til, som det passede ham, ved at kline Svibbuer og Svale
gange til
i alle Kroge samt ved at tilføje Udbygninger
ind mod
Slotsgaarden, og de følgende Konger indtil Fre
derik den Fjerde opførte mange Tilbygninger, saa at det
endelige Slot bar Vidnesbyrd om de forskellige Tiders
Smag.
Det er rimeligt at antage, at der ogsaa i Bispetiden
har været et Kapel paa Borgen, og der nævnes i al Fald
i Stadsretten 1294 en Slotsklerk, som tillige havde Stadens
Segl i Gemme, men det berettes om, at et Slotskapel blev
indrettet af Valdemar Atterdag, der 1361 fik Pavens Stad
fæstelse paa sin Stiftelse af Kapeller paa Vordingborg,
Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og Kjøbenhavns Slot
og de Indtægter han havde lagt dertil.