15 / 39
12
D E N R E F O R M E R T E K I R K E I K Ø B E N H A V N
Det kan da med Bestemthed hævdes, at ved den store
Brand 1728 er det kun gaaet ud over Kirkens Tag;
den egent
lige Kirkebygning er den Dag i Dag den samme, som opførtes
i Menighedernes allerførste Tid i København 1688— 89.
Men Interessen knytter sig
Reformert Kirke er en
Salskirke.
Afb. 4. Orgelet.
Denne Kendsgærning udelukker
ikke, al der er foretaget
forskellige Smaaforandringer.
Saaledes er en ny Dør bleven
brudt igennem i Sydgavlen. Begge de to mindre Døre synes
overhovedet først at have faaet deres nuværende Form og
Indfatning efter Branden.
Reformert Kirke i København er nu den eneste Kirke,
der er tilbage fra de Reformertes første Tid i Danmark. Alene
af den Grund er den Opmærksomhed værd.
ogsaa til selve Kirketypen.
Den bestaar af et enkelt
Rum, uden side- eller underordnede Afdelinger. Det er en Type,
der har gammel Rod i Kirkebygningskunsten og høiei til en
af de mange Former tor Kirkebygninger,
Katholicismen havde skabt allerede i
Middelalderen og efterladt de nye Kir
kesamfund som Arv. Denne Type havde
udviklet sig særlig i Middelalderens se
nere Aarhundreder i Tiggerordenernes
Kirker — overhovedet indenfor de yngre
Munkeordener1). Den var efterhaanden
ogsaa bleven almindelig i Sognekirker
af beskedent Omfang og havde været
en Selvfølge i Slots- og Borgkapeller,
hvor der stilledes mindre Krav til Rum
melighed, og hvor Pladsen ofte kunde
være indskrænket nok.
Da Protestantismen stod overfor
den Opgave at skabe nye Kirkerum
til sit Behov, gik den i mange Tilfælde
tilbage til Salskirken som den, der eg
nede sig bedst til det, de nye Kirker
nu skulde være: Prædikerum, hvor
mange Mennesker kunde samles. Dette
udelukker ikke, at man i mangfoldige
Tilfælde, særlig ved større Kirkeanlæg,
stadig benyttede de katholske Basilika-
O
*
j
former eller tlerskibede Kirkehaller med
eller uden Tværskibsudbygninger. Over
hovedet havde Protestantismen svært
ved at skabe selvstændige Kirketyper.
Den rige og fyldige Tradition var de
nye Kirkesamfund for stærk. I de første
Aarhundreder efter Reformationen blev
det nærmest kun ved Tilløb og det lyk
kedes aldrig helt at frigøre sig fra Katho-
licismens Kirketyper2). Nyskabningerne
ligger paa et andet Omraade: I Benyt
telsen og Indretningen af Kirkerummet
til protestantisk Gudstjenestes Tarv. Her
er det ogsaa et protestantisk — maaske
rettere kalvinistisk — Princip der gør
sig gældende i Reformert Kirke i Kø
benhavn.
Det langagtige Kirkerum er her
nemlig ikke anvendt efter Længdeaxen,
som ellers er det almindelige efter gammel Kirkebygnings-
tradition, men
efter Tværaxen.
I en protestantisk Kirke gjaldt det nemlig ikke blot om
at samle mange Mennesker, men ogsaa om at ordne det saa
ledes, at alle baade kunde høre og se3). De nye Kirkesam-
tund havde desuden indført faste Siddepladser. Det tvang
Kirkebygmestre til at forsøge andre Anbringelser af Alter og
Piædikestol
delvis ogsaa af Orgelet, end de, der havde
— Sammes: De danske
5 R. II B.
p.
372
ff.
er vist, at det
9
V i l h . L o h e n z e n :
Vor Frue Kirke og Hospitalet i Aarhus, forhen Byens Dominikanerkirke og Kloster, 1906,
p
15
Helligaandsklostres Bygningshistorie 1912, p. 103. — Sammes: Franciskanerkirker i Danmark. Kirkehist. Saml.
-)
J v f . F r i t s c h :
Der Kirchenbau des Protestantismus Berlin. 1893.
3) I sit Værk: Architechtonis. Bedenken von protestantische, kleinen Kirchen Figur u. Einricht 1712, siger
D u r m-
»Thi det
hjælper meget til Forstaaelse og meget til en inderlig Bevægelse, naar man ogsaa kan se Prædikanten.« P. 29