16 / 39
KIRKENS HISTOR IE 1 6 8 7 - 1 7 2 8
været almindelige i Katholieismens Kirker,
Man
havde
Kas
tedes tidligt fansøgt at nærme Alter og Prædikestol saa «meget
som muligt til hinanden, som det første Gang i et protestan
tisk Kirkerum er sket i Slotskapellet i Stuttgaiit (1.553—
der
tillige
for første Gang ordner det
Indre efter Tværaxen.
Kirken
foldes
op efter Længden til
begge
'Sider for
Alter og Prædikestol, der er rykkede
ned
m idt for
åen
ene Langside.
Denne
Ordning af Kirkerummet genoptages
af Henrik de Keyser i Zuiderkerke i
Amsterdam i(t€MI3—11) og blev et al
mindeligt Træk i Hollands Kirkebyg-
ningskunst i hele 17de Aarh. Kun
mangler
Alteret
i Almindelighed
her
ligesom i de østfrisiske Kirker. Men
Ordningen
efter Tværaksen benyttedes
ogsaa ad Tysklands Reformerte. 1 tyske
Kirker forekommer den
i Zel
leriVId
'(10*7.5—
83)
og
I
Dussel dorf
¡(fi688)1)
-—
begge Bygninger, der paa det aller
nærmeste er samtidige
med Reformert
Kirke i København. Derimod synes
den kun yderst sjældent at være an
vendt
af de franske
Hnguenotter.
For
uden selve Ståarten tyder da ogsaa
Ordningen efter Tværaxen paa, at den
københavnske Kirke er af hollandsk
— eller fysik — fJdspring2).
Hvorvidt Ref. Sylrike Ifear haft telt
egentligt Alter til at begynde med,
lader sig ikke oplyse. Paa den ældste
Han er der Ikke .afsat Plads ¡til det.
Sandsynligst er (det, at det bar mang
let. "Ogsaa dette er ii Overensstem
melse med Kirkens hele hollandske
Karakter. Senere — (efter Branden
-— anbragtes Alteret under Prædike
stolen. Denne Ordning kan føres til
bage tå Slotskapellet i Wilhelmsburg
ii
Sehmalkalden fra 1590, hvor den
synes at være anvendt for første Gang.
Her var desuden Orgelet igen anbragt
ovenover Prædikestolen, medens det
dog almindeligst blev Skik — som
ogsaa [i Baformert Ivirfke i København
før Branden —L at anbringe det lige-
overfor. saa Kirkegængeren havde det bag ved sig.
Kirken havde, allerede i sin første Skikkelse
el Galleri,
der — meget naturligt — Ifandtes lligeoverfor Prædikestolen,
og hvor der ogsaa var en særlig Plads før Standspersoner
over Hovedindgangen. Den rigelige Anvendelse af saadanne
Gallerier, ofte i liere Stokværk, hørte til det særegne for prote
stantiske Kirker, omend ogsaa her en Tradition gaar tilbage
til de katholske Kirkers Nonnekor. Gallerier var imidlertid i
protestantiske Kirker beregnede
til
Brug tor Men ligheden, og
da det gjaldt at udnytte Rummet det mest mulige, var ind
bygning af saadanne Gallerier et udmærket Middel dertil.
Det var allerede benyttet ganske konsekvent i det af Luthar
selv indviede Slotskapel i Torgau fra 1544, og saadanne Galle
rier eller Pulpiturer af Træ eller Sten fandtes i saa godt som
alle de protestantiske Kirker og Slotskapeller i Danmark fra
1(ide og 17de Aarh.3).
Som det fremgaar af bele denne ¡Undersøgelse, er Refor
mert Kirke nærmest beslægtet med hollandsk Kirkebygnings
Afb.
i>.
Kirkens Galleri med Kongestolen.
ft frurpstm : Anf \Y. pass.
i) Senere er dette Princip ogsaa blevet anvendt i Frederikberg Slotskapel {1708—11 >, i Christianskirken paa Krislianshavn (1755=—59) og i Hirsch-
holm Slotskapel 1737—39). — Almindeligvis nøjes man med i Baroklidens Langhuskirker a t anbringe Hovedindgangen midt i den ene
Langside. Saaiedes i Graasten Slotskapel ».c. 1700), i Gitadelskirken 1703 Uty Kristia nsborg Slotskapel og Kapellet paa Augustenborg
:177<i
- n y .
ff) Saaiedes Kapellerne i Sønderborg Slot, Lyksborg g lot, Koldinghus, Kronborg
etc.