148
Kopulationsskatten.
Magistrat om, at den som hidtil skal indsende Ȍrlig til
Gen. Toldkammeret for Oplysnings Skyld i et eller andet
Tilfælde . . en Fortegnelse over de hvert Ar forefaldne
Vielser og de derfor til Kæmneren hetalte Vielsespenge«.
Enkelte små Forandringer skete, f. Eks. »at By
skrivere i Henseende til Kopulationspenge er at anse for
Øvrighedspersoner og hør svare Vielsespenge«.1)
I 1792 ophævedes Vielsespengene, »når Vielsen sker
uden for København og dens Grunde, hvor denne Af
gift oppebæres af Staden«.2) — Således bestod Skatten
stadig i København; et Skridt henimod Nedsættelse og
Afskaffelse var Reskript til Københavns Magistrat af 31.
Maj 1814, hvor § 10 bestemmer, at Kopulationspengene
nedsættes til 4 Rbd. S. V. for alle de Tilfælde, hvori
Afgiften hidtil har været ansat højere«. —
At København ikke den Gang slap for Kopulations
pengenes Betaling, var »for ikke at betage Stadens Kasse
en samme tillagt Indtægt«, men ellers, selv efter 1814,
bevaredes de gamle Fritagelser, hvilket ses af Kancelli
skrivelse af
28/9
1820. Således var Håndværkssvende fri
for Vielsespenge, »med mindre de erholder Bevilling til
at lade sig vie i Huset, i hvilket Tilfælde de skulle er
lægge 2 Rdl.«.
— Efter at Afgiften var indskrænket til kun at gælde
København, opstod Spørgsmålet om, hvorledes der skulde
forholdes med fremmede, som blev viede i Hovedstaden.
Sognepræsten for Frederiksberg og Hvidovre Menig
heder forespurgte i 1794, »om en Brud i Frederiksberg
By skal, når hendes Vielse forrettes af ham, enten i Køben
havn eller på Skydebanen, være forpligtet til at betale
Accisepenge?« Herpå svarer Kancelliet d. 15. Febr. 1794:
»At bemeldte Afgift bør svares af enhver, når Vielsen
9 Canc. Prom. 18/ia
1783.
2) Forordn, af 12/ø
1792.