159 / 569
Kopulationsskatten.
153
Præst de finde for godt«, men end ikke de »subalterne
militære, hvis Stilling medfører Fritagelse, . . . have meldt
sig på Kæmnerkontoret«.
»Fra Kæmneriet meddeles
Attest, efter vedtagen Regel, ikke alene til dem, der
efter Forordningen af 15/io 1778 skulde erlægge Vielse
penge, men også til dem, der er fritagne for at betale
denne Afgift, og i den Formening, at ingen af Stadens
Præster forrettede nogen Vielse, forinden han havde er
holdt en sådan Attest, har man formentlig fra Kæmne-
riets Side ikke anset nogen yderligere Undersøgelse for
nøden.« — Kancelliet melder derpå Bispen, at »de på
gældende må anses pligtige til at betale«, og at Præsten
ved Garnisons Kirke ikke må vie nogen, førend disse
har tilvejebragt Attest fra Kæmnerkontoret, at »det for
nødne med Hensyn til Vielsespengene er berigtiget«.1)
Til Slut et Par statistiske Oplysninger:
Ved Ar 1700 var den årlige Gennemsnitsindtægt
900 Sietdaler, ved År 1750 var den 1200 Rdl. — I
1778, da man endnu regnede Taksten efter Forordnin
gen af
31
/i
2
1700, var Indtægten 1556 Rdl.; Året efter,
da der beregnedes efter den nye Forordning af 15/io 1778,
var Indtægten 2203 Rdl., o: en Stigning på et Par og
fyrretyve Procent; til Paralellisering kan opføres de vie
des Antal: i 1778 var der 622 Par, i 1779 729. I Tids
rummet 1779—92 var Indtægten c. 1700 Rdl. årlig; Bestem
melsen i 1792, om at Kopulationspenge for Fremtiden
kun skulde opkræves i København, bevirker vel, at Af
giftsindtægten i 1793 går ned til 1247 Rdl., — udenbys
boende og Vesterbro-boende, der jo i gejstlig Hen
seende hørte til Frederiksberg, sørger for at blive viet
uden for Staden og dens Grund. — Bestemmelsen i 1814
skaber ingen Forandring, tværtimod, i 1816 naas Sum
men 2456 Rbd. I den resterende Tid, i hvilken Af') Kane. Skr. 16/i 1844; Ny Koli. Tid. 1844 S. 117.