155 / 569
Kopulationsskatten.
149
sker i København eller på dens Grund, uden nogen
Undtagelse i Hensigt til, af hvilken Præst Vielsen for
rettes, eller hvor de Personer, der vies, ellers er hjemme
hørende, hvilket også er overensstemmende med For
ordningen af 15. Okt. 1778 Kap. 10 § 3«.
På den anden Side kunde jo nu Københavnerne
unddrage sig Kopulationsskatten ved at lade sig vie
uden for Byen, f. Eks. i Frederiksberg Kirke, og denne
Udvej brugtes så hyppigt, at et Reskript i 1842 bestemte,
at den Slags Vielser ikke var tilladt, hvor Flytning fra
København kun var midlertidig, et Par Dage eller lig
nende.1) — En halv Snes Ar senere (1851) må det ikke
have forandret sig, thi Københavns Borgerrepræsentan
ter modtog en anonym Skrivelse, hvori der stod, at
»for at illudere Loven og besvige Kassen erhverver man
en som oftest falsk Erklæring fra en eller anden, sæd
vanlig Værtshusholder i Frederiksberg Sogn, at Bruden
opholder sig i lians Hus, hvilken Præsten tager for
gode Varer, lyser og vier i Frederiksberg Kirke . . . .
Til at forebygge saadan Skandale vilde det sikkerligen
være tilstrækkeligt, når Politi-Øvrigheden derude alvor-
ligen, men
sub rosa
, lod Beboerne advare imod falske
Attester, og Præsten tillige af Biskoppen pålagdes må
nedlig at indgive til Politikamret lier en Liste på alle
i Måneden viede uden for Bondestand, med Angivelse
af Vielsesdagen, samt fulde Navn, Stilling, Opholdssted
i hans Sognedistrikt og, når de tillige have Opholdssted
i Staden, da Gade og Husnummer. Når da hin Advar
sel ikke frugtede på enkelte, vilde der vist ikke behøves
mere end et Par Tugtelser for falske Attester til at gøre
Ende på den hele Skandale«. —
Der var imidlertid bleven indført flere Letlelser; ja
endog for Fattiglemmer sørgede man for Nedsættelse,
9 Se herom: Villads Christensen: København 1840—57, S. 301.