150
Kopulationsskatten.
idet Kancelliet i en Skrivelse til Sjællands Biskop af
8
.
Sept. 1842 bestemmer, at Personer, der nyder Forsør
gelse af Fattigvæsnet, skal blive »fritaget for at ofre
ved Bryllupper, når der fra Fattigvæsnets Side intet
findes at erindre imod Vielsen«.
I 1845 tilskrev Kancelliet Magistraten angående Ef
tergivelsen af Kopulationspenge i København for at
fremme Ægteskabs Indgåelse af Personer, der lever i
Ivonkubinat. — Resultatet blev ikke som ønsket, Magi
straten ophævede ikke Afgiften, i alle Tilfælde kun, »når
specielle Andragender derom indkommer, ledsaget af
behørig Oplysning om vedkommendes Trang og Vær
dighed«; derimod ophævedes »de øvrige med Vielsen
forbundne Omkostninger til Kirken og det offentlige«.1)
Endelig vitterliggjorde en Rådstueplakat af 19. Fe
bruar 1869: ». . . Hs. Maj. har på derom vedlagt aller
underdanigste Forestilling fra Indenrigsministeriet aller-
nådigst bestemt, at Opkrævningen af de Københavns
Kommune if. Forordning af 15/io 1778 Kap. X §
1
jvf.
allerhøjeste Reskript af 31/s 1814 § 10 tilfaldende Vielse
penge ophører fra 1. Januar d. A. at regne og indtil
videre«.
Ved Siden af denne Afgift til Ivæmnerkassen skulde
de, der ønskede at blive viet, betale flere andre Ge
byrer, således til Frue Kirke, bestemt ved Bevillingerne
af 5. Februar og 4. Marts 17462), og til Metropolitan-
skolen ifølge Reskript af 15. September 1683, hvorefter
enhver, der lader sig vie i Huset, skal give til Skolen,
hvis han er af Rangen og bar Titel af Råd,
8
Rd; de
øvrige i Rangen samt Adelen
6
Rdl. og alle andre 4
Rdl., — til Gengæld skal Skolen synge en dansk Salme
før og efter Kopulationen. — På denne Bestemmelse fra
0 Kancelliskr.
11 / n
1845 til Københavns Magistrat.
2) For Klokkespillet i Frue Kirke. Se Hist. Medd. II, 474—88.
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER