239 / 569
En Vise om Christianshavn
233
som er en Konge mægtig og rig,
paa Jorden findes ej hans lig,
ih vo r man sig henvender.
Kongen har paa den øde Plan, hvor der før var
vilden Hav, ladet bygge Huse og Borge, og gjort dem til
en Stad, funderet paa de salte Grunde, der lige ved den
blaa Strand laa slemmelig og øde hen, og Staden er
indelukket med Skanser og Volde som en fast Mur,
forvaret med dybe Grave. Byens statelige Vaaben er
derfor et Taarn med tvende »fauffn« [o: Faner],
hvorm ed betegnes, at du er
en Stad saa fast, som ej passér
paa nogen Vaaben og Væ rge.1)
I Midten har Byen sin dybe og brede Havn; dér
ligger Skibe Stavn ved Stavn lige saa trygge og forva
rede som paa en Red. Over Havnen er der en Vinde
bro og under Broen i en Rende fersk springende Vand,
som kommer fra Søen ved Emdrupslund og til Stadig
hed forsyner Byen2). Man kan ikke sige andet, end at
Christianshavn er belejlig for Sejlads, og Havnene rundt
om zirer den som en Ring. Nabobyen København er
som Christianshavns Ægtemage:
den ligger dig saa sm ukt ved Side,
derfor maa du paa hende lide,
dog [o: skønt] Vand er der im ellem .
x) Ifølge Christianshavns Privilegier 1639 (Kjøbenhavns Diplomata
rium. I. S. 653) fik Byen sit særlige Vaaben: »en blaa Taarn med
tre Kroner, vort Navn og medfølgende Løve og Faner«.
2) Ifølge Resen fik Christianshavn Vand fra Peblingesøen (Kbh.s
Diplomatarium. III. S. 793); han forklarer, at Vandet ledes »ved
Blyrender paa en saare sælsom og udi disse Lande fast uhørlig
Maade under det salte Vand og den haarde og dybe Strøm, som
store Orlogsskibe have deres Gang og Fart over«.