244 / 569
SMAASTYKKER
Da jordemoder Ane Larsen, for hvis medicinske
virken prof. Ingerslev så omhyggeligt har redegjort i
disse »Meddelelser«, døde 19. Sept. 1833 af »forhærdelse
i underlivet« var det yderst lidet, hvad hun efterlod af
jordisk arvegods; til det åndelige meldte der sig straks
to arvtagere.
Først indgik 27. Sept. 1833 hendes plejesøn skræd
dermester
Johan Scheel
i Vognmagergade
88
(nu 12)
med ansøgning om at måtte fortsætte hendes udvortes
praksis, påberåbende sig, at han i en række af år havde
haft lejlighed til at gøre sig fuldkommen bekendt med
de lægemidler, hun anvendte, og under hendes sygdom
i de sidste to år besørget hendes kure; han angiver, at
flere læger har begæret hans kure, vist sig tilfredse med
dem og opmuntret ham til stedse at passe og uddanne
sig i helbredelsesmåden; blandt disse nævner han sær
ligt afdøde stadsfysikus Lund og dr. med. Svitzer. Des
uden henviser han til en ansøgningen påtegnet anbefa
ling af generalmajor Wenzel v. Haffner, der udtaler, at
hans datter, gift med stiftamtmand i Vejle P. F. Hoppe,
med såvel hendes mands som lægen etatsråd Chr. Fen-
ger’s minde, er blevet behandlet i det af md. Larsen
bestyrede hospital, og at md. Larsen til ham har udtalt,
at J. Scheel af hende var sat i besiddelse af tilbered
ningen af hendes lægemidler; han assisterede tillige ved
fru Hoppe’s kur, der efter omstændighederne udfaldt til
fuldkommen tilfredshed.
Sundhedskollegiet frarådede bestemt at give tilladelse,
og 26. Nov. 1833 afslog kancelliet at give bevilling.
Hermed går skrædderen ud af spillet, men af Vejviseren
først 1853.
Mere ihærdig var datteren
Elisabeth Larsen
, der var
jordemoder ligesom moderen og gift med fiskebløder
6. Kvaksalversken Ane Larsen’s Lærlinge.