246 / 569
240
Smaastykker
ning en følge af omslagets sammensætning, der var
simpel, uskadelig og heldig, i forbindelse med en om
hyggelig pasning.
Sundhedskollegiet lod sig dog ikke imponere; det
udtalte, at denne attest egentlig ikke beviste, hvad den
skulde, da hovedsagen, kundskab om, hvor omslaget er
indiceret, ingenlunde kan tiltros hende, fordi hun en
gang er slumpet til det rette; det frarådede derfor atter
at give tilladelse, og kancelliet fulgte det ved 26. Marts
1845 at afslå bevilling.
At hun derfor skulde være hørt op med at prakti
sere, er næppe sandsynligt; men muligvis er hun død
samme ar; thi i Vejviseren, i hvilken hun fra 1836 er
opført som fiskebløderenke, forsvinder hun med 1845.
Det er i øvrigt noget usikkert, om Ane har heddet
Larsen eller Lassen.
I sundhedskollegiets skrivelser kaldes hun altid
Larsen, og det kalder plejesønnen og datteren hende
også i 1833 i deres ansøgninger, men da datteren påny
søger i 1844 og 1845 kalder hun hende Lassen og sig
selv født Lassen, og så gør sundhedskollegiet det også,
og i Frue sogns kirkebog er hun ved sin død indført under
dette navn og som enke efter opsigtsbetjent P. Lassen. I
Vejviseren kaldes hun altid Ane Lassen lige fra 1818, da
hun første gang findes der, boende i Springgade 27 (nu
Pilestræde 82), til hendes død i Klærkegade 423 A (nu
17), hvortil hun flyttede i 1819. Ved skiftet kaldes hun
også Ane Lassen; og så har hun dog til sidst hverken
heddet Larsen eller Lassen, thi skifteprotokollen oply
ser, at hun ved sin død var »bortrejst
Carstens Ludvig
Stein’s
hustru«.
Muligvis har opsigtsbetjenten haft en stilling først
ved den kgl. ejendom i Skindergade og senere i Klærke
gade. hvor Ane Larsen efter plejesønnens angivelse bo
ede i en kongen tilhørende ejendom. Det viser sig da
også, at nr. 423 A var sygehus for livgarden til fods
indtil slutningen af 1833, da ejendommen blev takseret
til bortsalg ved auktion; hvor langt tilbage i tiden den
har været militært sygehus, er det ikke lykkedes at på
vise, men den var det i 1810.
K. Carøe.