244
Københavns Havn
varsel og trods gentagne strengere og strengere Forbud
led Broen dog meget ved, at Skipperne i Smug fortøjede
i den. Bromanden havde ogsaa for meget at tage Vare
paa i de Tider og kunde ikke altid faa Tid at passe paa,
om Skipperne ved Nattetid listede en Tovløkke rundt
0111
Broens »Rækker«. Han skulde ikke blot passe Knippels
bro, men ogsaa Christianshavns Porten og desuden ren
holde Slotspladsen. For øvrigt var Knippelsbro lige til
Langebros Bygning i 1686 den eneste Forbindelse med
Christianshavn, saa det undrer ikke, at Sliddet tog saa
stærkt paa den, at man i 1684—86 maatte underkaste den
en Hovedreparation, der kostede ca. 15,200 Rdl.
Allerede 1697 var det imidlertid galt igen. Ifølge kon
gelig Befaling af
13J
3
1697 beordredes en Kommission til
at lade Christianshavns og Holmens Bro istandsætte,
hvorved tillige anordnedes, at de andre Broer over Sta
dens Kanaler paa samme Maade indtil videre skulde ved
ligeholdes af Havnekassens Midler:
»Christian den Fem te etc. Saasoni Os allerunderdanigst
er foredraget, at Holm ens og Christianshavns Broer skal be-
findes noget brøstfældige, da, paa det de i Tide kan vorde re
pareret, have Vi allernaadigst for godt befunden, at samme
Broer, og de tvende Broer over F rederiksholm s Kanal, lige-
saavel som de andre Broer over Kanalerne her udi Vores kon
gelige Residensstad København herefter og indtil videre Vores
allernaadigste Anordning skal repareres og vedligeholdes af
hvis Accise og Havnepenge, som af ind- og udgaaende Skibs
rumme efter Vores Toldrulle oppebæres og paa samme Maade
som den anden Omkostning paa Havnen og Bolværkerne til
Regnskab føres, hvorom I, udi den Eder af Os allernaadigst
anbefalede Komm ission, al fornøden videre Anstalt har al
gøre.«
I det hele taget hører man naturligvis kun om Broen,
naar det er galt fat med den paa en eller anden Maade.
Den kan sjælden holde sig i god Stand mere end en halv
Snes Aar ad Gangen.